Brev

(Mærkeligt spørgsmål)

Mig og min kæreste har været sammen i lang tid……
Hendes mor dukker op nogle gange uden bukser eller noget gang med BH.
Hvad skal det betyde når hun gør sådan ?

Dreng, 21 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære unge mand på 21

Mange tak fordi du skriver til BørneTelefonen. Du er altid velkommen til at ringe og skrive til os, når der er noget du undrer dig over, eller har spørgsmål omkring. Der findes ingen spørgsmål, du ikke kan spørge os om. Det er helt ok.

Jeg kan forstå på dit brev, at du har en kæreste, som du har været sammen med i lang tid. Og du fortæller, at hendes mor nogle gange går rundt uden ret meget tøj på, eller måske ikke noget overhovedet. Jeg kan godt forstå, at du undrer dig og spørger.

Jeg kan jo af gode grunde ikke vide hvorfor hun gør det, men jeg vil gerne komme med et par gæt, og et par gode råd. Er det ok?

Det første jeg tænker er, at hun nok er meget fri og afslappet i forhold til sin egen krop og nøgenhed. Når hun går rundt på den måde, så tror jeg, at hun er lidt ligeglad med, hvad andre tænker om hende. Kan du mon følge det?

Der kan være stor forskel på, hvor fri og løssluppen man er i forhold til nøgenhed og krop

Måske er du ikke vant til, at man er helt så åben og fri i din familie? Måske er du vant til, at frihed er forbundet med ikke at skulle se andres nøgenhed – med mindre man selv har bedt om det. Måske er du vant til forældre, der automatisk ‘dækker’ sig til, når der er ‘fremmede’ i huset. Det er meget forskelligt, hvilken ‘nøgenkultur’ man kommer fra.

Jeg kan ikke helt fornemme i dit brev, om du og din kæreste har talt med hinanden om det? Har I talt om, hvordan din kæreste har det med, at moren ‘dukker op’ mere eller mindre afklædt, når hendes kæreste (du) er til stede?  Ved hun mon, hvordan du har det med hendes mors nøgenhed? Hvis ikke, kunne du jo prøve at sige det til hende.

Forældres nøgenhed kan give mange blandede signaler 

Det kan føles ubehageligt og meget forvirrende, når ens kærestes far eller mor viser deres afklædte krop. Jeg har talt med andre unge end dig, der har oplevet noget af det samme. Det kan også være, at du “bare undrer dig”, men måske på samme tid er lidt ligeglad. Eller har du det måske sådan, at du blive pinligt berørt over det? Måske noget helt tredje? I hvert fald påvirker det dig så meget, at du har skrevet til os på brevkassen.

Derfor tænker jeg: Måske kunne det være noget din kæreste kunne tale med sin mor om? Eller måske kunne I gøre det sammen? Fortæl moren, at I synes det er for meget, og underligt. Og at hun faktisk overskrider dine/jeres personlige grænser, når hun går rundt i så lidt tøj, imens I er der, hvis det er sådan, I har det. Giver det mening?

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker og forslag til noget. Og jeg tror på, at du kan få talt med din kæreste om det, så I kan finde ud af sammen, om I er ligeglade, eller om I vil gøre noget ved det, og tale med hendes mor.

Du er meget velkommen til også at ringe til os på BørneTelefonen på 116 111, både hvis du vil tale mere om dette, eller hvis der er noget helt andet vi kan hjælpe dig med.

 

Kærlige hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat