Brev

Vil ik bo hjemme mer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.

Kære pige på 13 år.

Tænk, at du har fundet modet og kræfterne til at skrive til BørneTelefonen efter alt det, som du har været udsat for.

Din far har udsat dig for vold hele dit liv. Du bliver råbt ad, får trusler og bliver talt nedværdigende til. Samtidig tænker din mor kun på sig selv og din mor og far ikke er gode sammen, selvom de stadig bor stadig sammen.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du ikke føler, at du kan bo hjemme, når der foregår alle de ting i dit hjem. Det er derfor rigtig godt, at du har rakt ud efter hjælp, så der kan ske ændringer i dit liv.

Jeg bliver meget bekymret for både dig og din lillebror, når du fortæller om alt det, der har stået på i hele jeres liv.

I Danmark, må forældre ikke slå deres børn. Det står i loven. Forældre skal sørge for, at deres børn har det godt og er trygge.

Du og din familie har ret til at få hjælp

Når din mor og far har svært ved at passe på dig og din lillebror, så har du og din familie ret til at få hjælp.

Det er en vigtig del af Barnet lov, som er en lovgivning, der handler om at sikre, at børn har det godt og føler sig trygge – også derhjemme.

Når jeg læser om din situation er jeg ikke i tvivl om, at din familie har brug for hjælp, så både du og din lillebror kan blive passet på. Der er mange måder, som I kan få hjælp på. Ud fra dit brev ved jeg ikke om I allerede har fået noget hjælp, men jeg vil fortælle dig om, hvordan jeg tror, at du og din familie kan få den bedste hjælp.

Kender du til Børns Vilkårs bisiddere?

En bisidder betyder ”én, der er ved din side”. En bisidder her fra BørneTelefonen ved rigtig meget om dine rettigheder, og kan støtte dig, så du kan få hjælp fra din kommune. Med en bisidder skal du ikke  selv håndtere og overskue alle de svære ting, der foregår omkring dig. Din bisidder ved, hvordan du kan få hjælp lige præcis i den situation du er i og din bisidder kan også hjælpe din lillebror. 

Der er flere forskellige måder, hvorpå du kan få en bisidder:

  • Du kan ringe anonymt til BørneTelefonen på 116111 eller du kan skrive til os på chatten. Så kan du høre mere, og vi kan hjælpe dig videre.
  • Du kan ringe anonymt til bisidderteamet på tlf. 35555556 og stille de spørgsmål du har.

Hvis du ringer til BørneTelefonen eller Bisidderteamet er du anonym medmindre du selv fortæller os, hvem du er.

Hvis du gerne bare vil ringe ind og høre mere, men ikke er klar til at få en bisidder, skal du huske at du ikke må fortælle hvem du er og hvor du bor. Du skal først fortælle om, hvem du er, når du er sikker på, at du gerne vil have hjælp fra en bisidder.

Selv børn, der er ude for meget svære ting, holder som regel også af deres mor og far. Derfor kan det give mange tanker, hvad det betyder ’at få hjælp af kommunen’. Det vil du også kunne tale med en bisidder om.

Du kan læse mere her: Bisidder. Jeg sender dig lige en video om, hvordan man kan bruge og tale med en bisidder. Så kan du også se, hvordan en bisidder ser ud. Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår 

Jeg håber, at du vil overveje at ringe ind og høre mere om bisiddere. For jeg tror virkelig, det vil være en stor hjælp for dig. Måske du kan spørge din bedstemor om hun vil hjælpe dig med at ringe til bisidderteamet?

Hvis du ikke føler, at en bisidder er det, der kan hjælpe dig bedst, kan du skrive ind igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan du får den hjælp, du har det bedst med.

Selvom jeg kan fornemme, at følelsen af, at du ikke kan klare at bo hjemme mere, fylder alt lige nu, så må du ikke give op. Bliv ved med at række ud efter hjælp, som du allerede har gjort ved at skrive herind.

Jeg tror på, at du kan tage det næste skridt, så din familie kan få hjælp og så din lillebrors og dit liv kan blive bedre.

Jeg sender dig et kæmpestort virtuel kram og en masse håb og mod din vej. 

Kærlig Hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat