Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Far

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit vigtige brev. Hvor er det godt, at du tør skrive herind. Det må have krævet stort mod af dig at fortælle mig om din familie.

Hjemme hos dig skal man passe på, kan jeg se.

Du fortæller om din far – men også om din mor. Du skriver om vold og om forældre, der fortæller dig, at ’du ikke er nok’. De mindste ting har konsekvenser, som du skriver.

Det er klart, at du og dine brødre har behov for ændringer derhjemme. Du og dine brødre kan ikke i længden holde til at blive slået og få skældt ud. Jeg forestiller mig, at du og dine brødre hver dag gør jeres bedste, for at få jeres liv til at hænge sammen.

Måske forsøger du også at få ting til at være så normale som muligt. Det kan føles svært at skulle se i øjnene, at ens familie har brug for hjælp. De fleste har jo også gode minder med deres far, selvom han slår. Man kan føle, at man går bag om ryggen på sin familie. Netop derfor kan det føles som en ret ubehagelig beslutning at række ud efter hjælp.

Men man skal ikke være bange for at række ud efter hjælp, når der er behov for det. Måske kan det være rart at tænke på, at dine forældre nok allerede ved, at de har brug for støtte til at være bedre forældre. Bagerst i hovedet ved forældre godt, at man ikke må slå børn. Voksne ved godt, at de skal sørge for, at deres børn får en tryg opvækst. Det står i loven, at børn har ret til en opvækst uden vold og utryghed.

Du giver dig selv de bedste chancer for at få hjælp til dig og din familie ved at tage fat i en eller flere af disse muligheder:

  1. Må vi hjælpe dig? Kontakt en voksen hos os, der kan hjælpe dig (en bisidder). Du kan ringe direkte på tlf. 3555 5559 og tast #31# Du kan til enhver tid afbryde samtalen og husk, at du er anonym, så længe du ikke giver dine oplysninger. Du bestemmer 100%, hvad I skal tale om. Du kan se her, hvordan man kan tale med en bisidder: Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår Hvis du opgiver dit navn, er den voksne forpligtet til at lade kommunen vide noget om din situation – det står i loven.
  2.  Du kan få hjælp på kommunen – de har pligt til at hjælpe dig. Du kan prøve at google din kommunes navn og ‘anonym rådgivning for unge’. Så finder du nummeret på kommunens rådgivning for unge. Her kan du fortælle om situationen derhjemme. Den voksne, du taler med har et godt overblik over kommunens muligheder for at hjælpe dig og dine brødre – og vil fortælle dig om dem. De kan hjælpe dig og din familie på mange måder.
  1. Kontakt din lærer. Har du en lærer, du taler godt med? Du kan måske fortælle din lærer, at du har brug for at tale lidt om ’noget derhjemme’. Det gode ved denne mulighed er, at læreren sikkert kender lidt til dine forældre. Det kan være en stor støtte at tale med en lærer. For en lærer kan skaffe hjælp fra andre voksne, der ved noget om at hjælpe voldsramte familier. Du kan også skrive et brev til din lærer. Det kan føles lettere. Her er hjælp til at skrive et brev: Guide: skriv det til nogen

Du virker som en person, der er god til at tænke lidt fremad i dit liv. Det får mig til at tænke, at du er vant til at tage ansvar for dig selv – du virker velovervejet. At voksne op med vold sætter spor, og giver næsten altid en konstant følelse af at være ’forkert’ og anderledes end de andre. Det er alvorligt at vokse med vold. Men det ved du jo alt om.

Dine forældre skal som sagt have hjælp til at være forældre på en bedre måde. Du kan skaffe hjælp ved at tage fat i en eller flere af mulighederne ovenfor. Du kan også læse mere her:https://bornetelefonen.dk/vold-i-familien/

Når man har skrevet et brev til brevkassen, så har man som regel tænkt sig rigtigt, rigtigt godt om. Det tænker jeg også, at du har.

Jeg tror derfor, at du er klar til at handle. Måske kan du tage fat i en af mulighederne ovenfor allerede nu, hvor du har læst dette svar?

Jeg sidder her og skriver til dig ved siden af vores bisidder, der er klar til at tage telefonen. Bisidderen sidder og hjælper unge som dig hver dag fra 9-15. Ring når du er klar.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat