Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vores ven har problemer

Hej BørneTelefonen. Vi er to piger i ottende klasse, og vores ven fra vores parallelklasse har det rigtig skidt. Sådan har det været i rigtig lang tid, og vi har gjort vores bedste for at hjælpe ham, men det er ligesom bare blevet meget værre her på det sidste, og vi vidste ikke helt hvad vi kunne gøre.
Siden han var helt lille har han haft det svært derhjemme. Hans forældre er skilt og bor henholdsvist i Randers og Aarhus og kommer ikke godt ud af det med hinanden. Hans far kommer ofte hjem kl. 1 om natten fuld og har nogle gange venner med.
Hans mor er ret ustabil og meget paranoid. Hun tror at ting som 5G kvæler vores hjerne og sådan. Derfor kommer han og hans forældre tit op og skændes, og de får sagt nogle virkelig hårde ting til ham. Han er før i tiden blevet smidt ud hjemmefra, så han blev nødt til at overnatte hos én af os. Han har aldrig lyst til at tage hjem fra skole, og vil helst med andre hjem.
Følelser kommer let til ham, og hans selvværd er i bund. Derfor har han det også svært i skolen hvor han nærmest kun sidder alene (vi må ikke være sammen med ham pga. corona) og snakker nærmest ikke med nogen.
Fagligt har han det også svært og har komplet mistet motivationen til at lave lektier. Lærerne har lugtet lunten, da han bliver ved med at bortforklare hvorfor hans lektier mangler, men de vil hellere snakke med hans mor om det, hvilket vi synes er en dårlig ide. Men de ved jo ikke noget om hans forhold til sin mor.
Han skriver næsten hver nat til os, fordi han føler sig nedtrykt og ked af det. Det betyder selvfølgelig at han nærmest ingen søvn får, men oven i det, spiser han nærmest heller ingenting, og tager sig ikke ordentligt af sig selv, selvom vi gør vores bedste for at overtale ham og gøre ham glad. Det har bare været meget sværere her på det sidste. Også pga. alle de sædvanlige tanker man går med som teenager, som bare virker meget stærkere for ham. Nok pga. af at der tit bliver råbt af ham, og at hans selvværd er så lavt. Han er ret følsom overfor sådan noget, så det er bare en rigtig dårlig kombi.
Han har også nævnt, at hvis det ikke var fordi han havde mødt os, havde han nok ikke klaret den til niende klasse, og at han har haft selvmordstanker før.

Vi ved ikke helt hvad vi skal gøre. Som det ser ud lige nu, bliver det kun værre. Skal vi fortælle det til en lærer selvom han har sagt at vi ikke skulle? Er der nogle professionelle vi kan gå til om det her? Vi har prøvet at få ham til at snakke med Ungekontakten, men da han kom tilbage, sagde han, at han aldrig ville gøre det igen, og at det kun var for vores skyld at han kom første gang.
Kan vi gøre noget for at hjælpe ham?
Tak på forhånd fra os.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære piger på 15 år

Jeg kan godt forstå, at I gerne vil hjælpe jeres ven. I har gjort jer mange observationer, og set at han både bøvler med sine forældre, hans selvværd, skolen og at han ikke passer godt på sig selv. Det kan være rigtig svært at have sådan en viden om en ven, og det er rigtig godt, at I har valgt at skrive til BørneTelefonen.

I hjælper allerede jeres ven ved at være der for ham og lytte til ham, når han fortæller om hans forældre og at han er nedtrykt og ked af det. Jeg kan læse, at han har fortalt jer, at hans venskab med jer har betydet, at han har klaret den til 9. klasse. Jeres ven sætter altså stor pris på jer. Samtidig kan I måske føle et stort ansvar for ham, når han fortæller, at I er afgørende for at han har klaret det. Mon I har det sådan?

Når en ung på 15 år har det så skidt, og bl.a. har haft selvmordstanker, er det de voksnes ansvar at hjælpe ham. Derfor er det vigtigt, at der er nogle voksne, der kender til hans situation. Det er helt rigtigt og godt gået af jer, at I har fået ham til at tale med Ungekontakten. Men for at de voksne dér, eller andre steder, skal kunne give ham dem rigtige hjælp, har de behov for at kende til hans situation. Jeg tænker på, at han måske ikke har fået fortalt alt om hans problemer, da han var afsted?

For at kunne få den rette hjælp, skal han få sagt højt, hvordan han har det, og være villig til at tage imod hjælpen. Man kan sige, at for at få hjælp, skal man ønske hjælp. Det kan I ikke tvinge ham til, men I skal blive ved med at opfordre ham til at tale med nogle voksne om hans problemer.

I kan måske fortælle ham, at man som 15 årig sagtens selv kan tage kontakt til det offentlige – fx ringe til sin egen læge eller til kommunen. I kan tilbyde ham, at hjælpe ham med at få ringet eller tage sammen med ham derhen. Det er kommunens opgave at hjælpe børn og unge, der ikke har det godt. Jeg kan ikke fortælle præcis, hvordan de vil vælge hjælpe ham og hans familie. Det er noget kommunen beslutter, når de har hørt om situationen. Man kan også kontakte kommunen anonymt for at høre, hvordan de kan hjælpe. Det kan I se læse lidt videre om her.

Hvis I ikke kan få jeres ven til at fortælle nogen om hans problemer, så skal I fortælle det til en voksen. Selvom han ikke vil have det, så er det en god idé at fortælle jeres lærer, hvad I ved. Jeres lærer har pligt til at hjælpe, når en elev har det så skidt, som jeres ven har det. I kan fortælle jeres lærer, at jeres ven ikke er meget for at tale om hans problemer.

Jeg vil foreslå, at I fortæller jeres ven, at I er så bekymret for ham, at I har valgt at skrive her til BørneTelefonen. I kan også fortælle ham, hvad jeg har svaret jer. Så forstår han måske, hvorfor I vælger at fortælle jeres lærer om det hele. Måske vil han blive sur og træt af det, men inderst inde kan han nok godt se, at I gør det for at hjælpe.

I må også meget gerne foreslå jeres ven, at han selv kan kontakte BørneTelefonen på samme måde som I har gjort eller på tlf. 116 111. Her er han anonym, hvad end han ringer, skriver, chatter eller SMS’er. Hvis han selv tager kontakt, kan vi meget bedre hjælpe ham til at søge den rette hjælp.

Jeg håber mine forslag kan hjælpe jer. I har allerede vist stort ansvar og mod ved at skrive herind. Det mod kan I bruge, når I nu skal tage endnu et skridt i forsøget på at hjælpe jeres ven videre.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat