Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Tak for dit brev. Jeg vil først sige til dig, at jeg har læst hele dit brev, også det andet brev du sendte til Brevkassen. Hvor er det bare godt, at du har fået fortalt din søster om det du har være udsat for. Mon det var en lettelse og en god følelse at fortælle din søster om, hvad der skete første gang? Mon du kan fornemme, at det føles rart og godt, at hun passer på dig, så godt hun kan? Det håber jeg.

Lige netop det, at nogen passer på dig, så din bror og onkel ikke udsætter dig for flere overgreb, er det jeg tænker vil være vigtigt i mit svar til dig.

Du fortæller, at de igen har begået overgreb mod dig, og derfor er det vigtigt, at du og din søster fortæller det til jeres forældre, så de kan sørge for at stoppe overgrebene. De kan anmelde det til Politiet, så din onkel og bror skal snakke med Politiet. Jeg håber virkelig, at du og din søster har mod på at snakke med dine forældre om det, så I ikke står alene med det. Det kan også være, at du og din søster kan skrive det i et brev til dine forældre, også til din biologiske mor? Det håber jeg, at I sammen kan gøre, så de kan hjælpe jer og passe på dig og din søster. Det er ikke ok, at du skal være utryg i dit eget hjem, det de udsætter dig for er ulovligt

Du nævner også, at du har lyst til at flytte til din biologiske mor, og det tænker jeg, vil være en måde at komme væk og i sikkerhed. Mon du og din søster, sammen med dine forældre kan finde ud af, hvordan du kan flytte hen til din mor? Jeg håber også, at du har mod på at snakke med din mor, om det du er blevet udsat for af din onkel og bror. Så hun ved, hvad du har været udsat for. Det kan være, at du har mod på at ringe og snakke med nogen, som arbejder med børn, der har været udsat for overgreb eller voldtægt. Du kan ringe hele døgnet på 78463543 , så vil det hjælpe dig på den bedst mulige måde.

Du har også mulighed for at ringe ind til os på BørneTelefonen, så vi kan snakke mere direkte med dig om, hvad der vil være godt at gøre. Du kan fortælle dit brevs id.nr. 12240 til rådgiveren, så behøver du ikke fortælle det hele en gang til. Det håber jeg, du har mod på, så kan vi hjælpe mere med, hvad du er klar til at handle på.

 

Mange hilsner og tanker til dig

BørneTelefonen

 

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat