Voldtaget af min fars lillebror – igen!

OBS! Brevet er redigeret af BørneTelefonen. Rådgiveren har læst hele brevet

Hej bb.

Jeg er 12 år gammel.
Jeg har skrevet et brev med titlen ”voldtaget af min fars lillebror” og under ID nummeret ”19191”.

Beskrivelse er redigeret bort af BørneTelefonen af hensyn til vores yngste læsere. Rådgiveren har læst hele brevet.

…..

Jeg fik af vide i det brev at jeg skulle sige det til en voksen som kunne være god at snakke med og god til at lytte og hjælpe.

Jeg har VIRKELIG taget mig sammen og fortalt det hele til min 16-årige søster. Hun har hjulpet mig virkelig meget. Hun har snakket med min storebror og virkelig bare råbt af ham og skældt ham ud. Altså hun har virkelig hjulpet mig og hun har virkelig ondt af mig og hun er helt vildt skuffet over at hun ikke hørte mig skrige og græde da de voldtog mig. Men det var fordi at musiken fra hendes værelse var VIRKELIG høj.

Min storebror og onkel er blevet meget tætte venner og de er begyndt og være rigtig tit sammen – også hjemme hos os.

Min bror har fortalt til ham at jeg har sagt det til min søster at de voldtog mig. Min onkel sagde til mig den aften han voldtog mig at hvis jeg sagde det til nogen ville han gøre det igen. Og meget værre.

En fredag aften skulle mine forældre ordne nogle ting med min søster hjemme hos min faster. Det er en by langt, laaangt væk. De var først hjemme igen sent lørdag aften.

Og det betød at jeg desværre skulle være alene hjemme med min storebror – og min onkel!

Da mine forældre og søster var gået gik jeg ind på mit værelse. Jeg ville overhovet ikke være i nærheden af min onkel. Han har jo truet mig om at gøre det igen hvis jeg sagde det til nogen, og han ville gøre det meget værre osv.

En halv time senere gik min bror og min onkel ind på mit værelse. Jeg gav dem et virkelig koldt blik og spurgte hvad de ville. Min bror sagde at han/de kom for at få den 10’er tilbage som jeg skyldte ham. Jeg kiggede på ham som om han var virkelig dum. Til sidst sagde han ”KOM NU MED DEN!” som om at han havde mega travlt.

Jeg fandt en 10’er frem og gik hen og gav den til min bror, men da jeg rækkede min hånd frem tog min onkel fat i min arm så jeg tabte 10’eren. Han holdte rigtig hårdt og råbte af mig og spurgte hvorfor jeg havde sagt det til min søster. 

……

 Jeg græd og råbte at de skulle gå ud af mit værelse. De gik ud af mit værelse og de sendte mig nogle virkelig, altså virkelig kolde blikke. Jeg græd og græd og græd og jeg kunne ikke sove. Jeg kunne også bare hører at de havde det helt vildt sjovt inde på min brors værelse bagefter som om at overgrebet ikke var sket.

Og dagen efter, altså lørdag da vi skulle spise morgenmad ville ingen af dem tale til mig. De talte kun til hinanden og hvis jeg sagde noget så ignorerede de mig bare. De gad slet ikke tale til om morgenen.

Da min søster og mine forældre kom hjem gav jeg min søster et kæmpe kram og jeg ville slet ikke give slip og hun kunne mærke at jeg rystede helt vildt. Hun kiggede hen på min onkel og storebror og spurgte hvad de havde gjort ved mig, men de løj selvfølgelig bare og sagde jeg savnede hende eller noget i den stil.

Jeg har lyst til at tage alle mine ting og løbe. Løbe til et sted langt væk. Og hjem til min biologiske mor. 🙁 Jeg vil slet ikke bo hjemme mere.

Min onkel bliver også ved med at skrive til mig at han savner mig og helt vildt gerne vil knalde igen.

Det var grænseoverskridende nok for mig i forvejen, at fortælle det første overgreb til min søster – det er svært for mig at fortælle det igen.

Hvad skal jeg gøre? 🙁