Kære pige på 15 år.
Hvor er jeg ked af at høre, hvad den mand har udsat dig for. Jeg synes, at det er så flot, at du skriver herind og fortæller om det. Det må have krævet mod af dig og det viser mig, at du bekymrer dig og gerne vil gøre noget for at få det bedre. Og det fortjener du!
Jeg kan også høre, at det er en svær situation du står i. Det er vigtigt, at du ikke står alene med denne oplevelse og de følelser du har. Både fordi at manden skal stoppes og fordi, at det er vigtigt, at du får hjælp efter det du har været udsat for.
Det er ham der har begået en kæmpe fejl - ikke dig. Det må du aldrig være i tvivl om.
At han er blevet ved, selvom du har sagt stop, er meget forkert af ham. Der er mange der udsættes for overgreb, som ikke får sagt fra. Det gør det bestemt ikke mindre forkert. En af forklaringerne på dette er, at kroppen næsten "låser" når overgrebet starter. Og man kan blive helt handlingslammet. Man er bange og personen der begår overgrebet, bruger ofte styrke, som du beskriver.
Skylden ligger kun på den der begår overgrebet - aldrig på den der udsættes for det. Ofte er personer der gør den slags udmærket klar over, at det er forkert og ulovligt.
Du skriver, at du ikke kan fortælle dine forældre det. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært. Det kan være svært, at fortælle andre at man har været udsat for et overgreb. Men det er måske endnu sværere og værere, at gå med det alene. Derfor er det vigtigt, at du taler med nogen.
Hvis det er svært, at fortælle dine forældre om det først, kan du måske starte med at fortælle det til en anden voksen?
Det kan være en lærer, en sundhedsplejerske, lægen, en venindes mor eller en helt anden? Den person kan hjælpe med, at få det fortalt til dine forældre og sørge for, at de lytter og tager det alvorligt. Og passer på dig. Du kan også fortælle denne person, hvad du er bange for der skal ske.
Jeg ved fra andre børn og unge, der har været udsat for det samme som dig, at de kan være bange for hvad der sker, hvis de siger det. Man kan være bange for reaktionerne, men også nervøs for, hvordan andre ser på én. Man kan nemlig stå med en følelse af skyld og skam, efter hvad der er sket. Det er en naturlig reaktion, men det er aldrig noget man skal føle skyld eller skam over. De følelser skal man have hjælp til.
De fleste voksne tager den slags meget alvorligt og ved, at det er den voksne der har gjort noget forkert og ikke dig. Men nogle gange kan det være rart, at få hjælp til at sige det.
Der findes et sted der hedder Center for Voldtægtsofre. De findes rundt omkring i landet. Det kan være en god ting, at tage forbi sådan et center, fordi de kan hjælpe dig. De vil kunne undersøge dig og se om alt er okay. Og de kan hjælpe dig med, at tale med en professionel - nok over en periode, så du får støtte og hjælp. De har mødt mange piger og drenge, der har været udsat for overgreb og kan give professionel hjælp.
Det er en mulighed, at du tager derhen alene eller ringer til dem. Men hvis du får mod på at fortælle det til en voksen, kan det være godt at have én med derhen. Du kan læse mere om centrene og finde ét i nærheden af dig her: http://www.voldtaegt.dk/
Jeg håber, at du får mod på at tale med voksen om det her. Ligesom du har gjort, da du skrev herind. Det er et stort, flot skridt. Du kan altid vise dit brev og svaret her, hvis det er svært at få det ud.
Mange tanker og knus fra BørneTelefonen
