Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Voldelig opvækst med selvmordstanker

Hej “Brevkassen”

Jeg har haft selvmords tanker lige så længe, som jeg kan huske. Lige siden jeg var gammel nok til at holde en kødkniv mod struben og true mine forældre med at slå dem og mig selv ihjel.
Det lyder sindssygt, men de har puttet mig i gennem mange ting, og alle har deres “breaking point”.

Min far har udsat mig for vold, trusler og sat mig forskellige destinationer og kørt sin vej, hvorefter jeg så har måtte skrige og råbe efter dem, for at få dem til at stoppe.
Når disse ting forekom, kom der en “stemme” i mit hovedet, som fortalte mig hvor værdiløs jeg var og at jeg fortjente alt han udsatte mig for. Ingen tror på dette men ingen har aldrig været i mit hovedet.

En dag blev det opdaget at min far var voldelig, fordi han brækkede min søsters fingre. Hun fortalte det til en pædagog, som af en eller anden grund ikke anmeldte noget, personen sagde blot til min søster at hun skulle hjælpe mig og vores andre søskende, med at gemme os, når der skete noget. Jeg har selv ville melde min far til politiet mange gange, men resten af min familie ville aldrig kunne tilgive mig så.

Min far er ikke voldelig længere, men hvis jeg gør ham sur, låser jeg mig selv inde på mit værelse, i frygt for at han gør noget.

jeg lever måske for meget i fortiden, men jeg kan ikke komme over det han har gjort. To ud af tre af mine søskende lider af depression og jeg er bange for at jeg også selv har en. Den ene har udover depression også angst og skizofreni.

Jeg ønsker ikke at leve, og den eneste grund til at jeg ikke har dræbt mig selv, er fordi jeg er bange for døden. Hvor dumt det end lyder.

Jeg går på nuværende tidspunkt i 2.g og har arbejde. Når jeg er der bruger jeg alt min energi på at være glad. Men min angst gør det ikke bedre. Jeg har ikke fået konstateret angst eller depression for den sags skyld, men jeg er dybt ulykkelig og mit hjerte banker ud af min brystkasse så snart jeg bliver spurgt om det mindste.

Selv hvis jeg bare skal sige mit navn. Derudover går jeg i panik hvis der er mange mennesker. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, og ender altid næsten at løbe væk, eller låser mig inde på det nærmeste toilet.

Jeg føler at det bare lyder som at jeg selv-diagnostisere, og det hele bare skyldes, at jeg er for dårlig til at tage mig sammen, og jeg burde komme videre. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, uden at det ender med selvdestruktion.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig

Tak for dit brev. Hvor er det godt, du skriver herind. Når man har det dårligt og er ked af det, er det rigtig vigtigt at dele det med andre. Det er alt for stort at gå med alene.

Det er nogle voldsomme ting, du har været udsat for, og jeg kan godt forstå, at det påvirker dig så meget idag. Jeg tænker først og fremmest, at du må være virkelig stærk for at kunne klare både skole og arbejde i din hverdag. Det er virkelig flot klaret. 

Du skriver, at du føler, du er for dårlig til at tage dig sammen, og du bør komme videre. Men har man været udsat for de ting, du har, kan man ikke bare tage sig sammen og komme videre. Det kræver, man får noget hjælp til at bearbejde de oplevelser, man har haft, og de ting, de har gjort ved én. Jeg tænker her, om du mon har fået noget hjælp til disse ting? Din søster fortalte det til en pædagog, men jeg forstår det sådan, at der ikke blev gjort mere ved det. Er det mon rigtigt forstået?

Er der mon en voksen, du har tillid til, som du kunne fortælle, hvordan du har det? En lærer, en nabo, en tante, en skolepsykolog eller en helt anden? Du kan også tage kontakt til din egen læge, som vil kunne snakke med dig om, hvordan du har det, og som kan henvise dig til en psykolog, hvis du har mod på det. Igennem samtaler med en psykolog kan du få bearbejdet alle de ting, du har været udsat for og få hjælp til at komme videre med dit liv. 

Hvis du synes, det er lidt svært at tale med nogen, kunne du måske vælge at vise dem dit brev og mit svar først?

Jeg tænker også på, at hele din familie nok har brug for hjælp. Du skriver, at din far ikke er voldelig længere, men jeg bliver alligevel bekymret for dig og dine søskende. Derfor vil jeg lige fortælle dig om Børns Vilkårs bisidderordning.

Gennem Børns Vilkår kan man få en bisidder, som er en voksen, man kan mødes med, og som kan hjælpe dig med fx at tale med kommunen om, hvilke muligheder, der kunne være for hjælp til dig og din familie. En bisidder vil også kunne hjælpe dig med dine overvejelser omkring at melde din far til politiet. Du kan starte en chat eller ringe eller sms´e til Børnetelefonen på 116111, hvis du er interesseret eller har brug for at høre mere om det. 

Jeg ønsker dig alt det bedste.

De kærligste knus og tanker fra Børnetelefonen 

 

 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat