Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

vold i huset

Heej

jeg er en pige på 18 år og har lige være udenbornede engang men flyttet hjem igen fordi der var mobning der hvor jeg boede

jeg flyttet hjem her for nogen dage siden og nu hvor jeg næsten har alle mine ting på plads så fordi jeg hørte musik lidt for højt jeg skeuger ned også fik der lidt tid så skede det første gang af jeg ved min far som jeg ikke vil kendes til længer har jeg ikke vil længe selvom han bor samme sted kommer ind og virker trugene slukker min bærbar eller lukker den og virker trugene igen

der efter kommer min mor ind og råber nej du slog hende ikke også gør han det igen i mod hende der efter går hun i køkkenet og siger jeg ringer jeg ringer også gik der lidt tid så fik han efter hende og sagde ringer til hvem…

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år,

Tak for dit brev herind til. Det lyder til, at tingene ikke er gået så godt der hjemme, efter du er flyttet hjem igen. Jeg forstår på dit brev, at din far har været meget truende overfor dig og din mor. Det har virket så voldsomt, at din mor ville ringe til nogen for at få hjælp. Jeg er lidt i tvivl om, han også har slået dig eller din mor, den dag det skete med musikken og pc'en eller om han har slået dig andre gange?

Det må have været en meget ubehagelig oplevelse for dig, da din far virkede truende på dig. Jeg kan sagtens forstå, at du ikke synes, at det er ok, når han er så truende og lukker din PC ned. Mon han har gjort det på samme måde før, eller er det efter du er flyttet hjem igen?

Jeg gætter på, at det kan være sket før, når du skriver, at du ikke vil have noget med din far at gøre, selvom I bor i samme hus.

At din far virker så truende og måske har slået dig før, er slet ikke i orden og det skal han stoppe med. Det ville være rart for alle, hvis han kunne sige tingene på en mere rolig måde, så ingen bliver bange. Mon din far er klar over, hvordan du oplever det han gjorde?

Mon du har talt med din mor om det, og måske om der er noget I sammen kan gøre? Eller vil det være en mulighed for jer at tale med din far sammen...så han ikke truer jer, men siger tingene i stedet? Hvordan mon din far vil reagerer på det...? Vil han prøve at ændrer hans måder at reagere eller...?

Jeg ved fra andre børn og unge, der er flyttet hjem igen, at de kender til det, at skulle tilpasse sig hjemmets regler igen. For nogle unge og deres familier, er det svært at skulle finde en balance imellem at man er selvstændig næsten-voksen og også bo hjemme, kender du måske til den balancegang…?

Har du og dine forældre mon talt om, hvordan det skal være hjemme efter du er kommet hjem igen…? Måske har dine forældre nogle forventninger og regler, som ikke helt er de samme som dem du har, kan det tænkes…?
Er det en ide for jer, at I sætter jer sammen og får talt om, hvordan jeres fælles regler skal være...? Jeg tænker, at I vil kunne undgå nogle diskussioner og skænderier - og hjælpe hinanden med at holde aftalerne. Vil det være en mulighed for jer?

Hvis det ikke er muligt for jer selv at finde nogle gode løsninger på de ubehagelige ting, der sker hjemme hos jer, så kan det være en god ide at ringe til kommunen og tale med en sagsbehandler. Med sagsbehandleren kan du tale om, hvilke rettigheder og muligheder du har for støtte til at finde en god bolig til dig - måske kan din mor, eller en anden du kender, hjælpe dig med at ringe til kommunen, hvis du har brug for det?

Måske har du brug for at tale med en rådgiver på BørneTelefonene om, hvordan det går hjemme, og om hvordan du måske kan få dit eget sted at bo igen, eller andre ting? Så er du meget velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen 116111, eller logge på vores chat fra vores hjemmeside. Vi vil i hvert fald gerne tale med dig. 

Måske er det også en ide for dine forældre, eller en af dem, at kontakte vores ForældreTelefon. Her kan dine forældre få rådgivning, som er helt gratis - er det en ide for dem, tror du…? De kan ringe på 53 55 55 57, hvis de tænker det er en mulighed for dem.

 
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat