Kære pige på 15
Hvor er det godt, at du fandt modet til at skrive herind. Jeg kan forestille mig, at det slet ikke har været nemt for dig. Vold er aldrig i orden, og det skal ingen udsættes for. Når man er udsat for vold og dårlig behandling, påvirker det en rigtig meget. Det har fx påvirket dig til at tro, at dine forældre ikke kan lide dig. Derfor er det vigtigt, at volden stoppes. Og jeg vil meget gerne give dig nogle idéer til, hvad du kan gøre.
Er der nogen omkring dig, der har opdaget, at du bliver slået? Eller måske er der nogen, der har fået mistanke om, at du ikke har det godt?
Andre unge, der er blevet slået, har fortalt mig, at de har gjort alt, hvad de overhovedet har kunnet, for at skjule det for andre. De har dækket blå mærker til. Og de har digtet historier om, hvordan skaden er sket. Det har de gjort, fordi de har været bange for, hvad der ville ske, hvis de var ærlige. Om volden så bare ville blive værre, fordi forældrene ville blive endnu mere sure.
Måske har du haft samme tanker? Og måske har du derfor bortforklaret, når nogen har spurgt til dig? Alligevel vil jeg råde dig til at være ærlig, næste gang en spørger til dig. For vold stopper ikke af sig selv. Der skal hjælp til. Næste gang nogen spørger til dig, så prøv at være ærlig. Du behøver ikke forklare det hele lige med det sammen. Du kan fx starte med at sige ”Jeg er bange for at tale om det. Men jeg har brug for hjælp”.
Måske har du været så god til at skjule volden, at ingen har lagt mærke til det. Så må du finde alt dit mod frem og få det fortalt alligevel. Har du fx en sød lærer i skolen?
Læreren kan nemlig sørge for, at kommunen hjælper dig og dine forældre. Og sørge for at der bliver passet på dig, efter at du har fortalt om volden. Læren kan også hjælpe og støtte dig i hverdagen i skolen. Jeg kan nemlig forestille mig, at volden derhjemme også påvirker dine tanker og din trivsel, når du er i skolen.
Måske har du lyst til at fortælle det til læreren, men ved bare ikke, hvordan du skal få det sagt? Så kan du overveje at starte med at vise dit brev og måske mit svar. Det kan nemlig hjælpe til, at samtalen kommer nemmere i gang.
Måske har du ikke lyst til at sige det til en lærer? Og måske er der ikke andre voksne omkring dig, du har lyst til at fortælle det til? Eller måske er du lige nu alt for bange for, at nogen skal få det at vide? Så skal du vide, at du til en start altid kan ringe her til BørneTelefonen. Det er gratis at ringe, så det kommer ikke til at stå på nogen regning, hvor dine forældre kan se, at du har ringet. Når du skriver eller ringer, er du også altid anonym. Der sidder en sød rådgiver klar til at tale med dig om, hvordan du bedst får hjælp.
Jeg håber, du har fået nogle idéer, du har lyst og mod til at prøve af. Og jeg ønsker dig alt det bedste fremover. For det har du nemlig i den grad fortjent.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
