vil væk hjemme fra :(

Kære du

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, hvis du nogle gange sidder og drømmer dig lidt væk, for det lyder til, at din mor har mange forventninger til dig og måske ikke er så god til at bede dig om det på en ordentlig måde.

Jeg tænker, at det er fint, at man som familie hjælper hinanden og er sammen om at få familien til at fungere, men det skulle meget gerne være et samarbejde, hvor pligterne er fordelt efter personernes størrelse og alder. De voksne har altså flest pligter og opgaver og de mindste har færrest.

Det er de voksnes ansvar at få familien til at fungere, og deres ansvar at pligterne bliver gjort, men de må selvfølgelig gerne bede deres børn om hjælp til det. De fleste af os får dog mere lyst til at hjælpe hinanden, hvis vi bliver bedt om det på en god måde. Og jeg tænker lidt, du har det på samme måde? Måske har du egentlig lyst til at hjælpe din mor, hvis bare hun viste forståelse for, hvornår det også passer ind i dit program og beder dig om det på en respektfuld og omsorgsfuld måde..? Er det rigtigt forstået?

Nu siger din far godt nok, at din mor altid har været sådan, men måske kunne man godt prøve at ændre det lidt? Måske har hun gjort det i så mange år, at hun slet ikke lægger mærke til det selv mere? Tror du, at det kunne være en mulighed at fortælle din mor, hvordan hendes opførsel påvirker dig? Fortælle hende, at du gerne vil hjælpe til i hjemmet, men at du for eksempel gerne vil have lov at være sammen med dine venner uden at skulle ordne vasketøj midt i jeres skoleopgaver – det kunne du så måske gøre bagefter, hvis det er en aftale, at det er dig, som skal gøre det..?

Hvis I kunne lave nogle klare aftaler om, hvad der skal være dine pligter, og hvornår din mor kan forvente, at du gør dem. Måske kan det også dæmpe lidt, hvor meget hun beder dig om ting i en tone, du ikke bryder dig om – hvis I har aftalt, hvad du skal gøre... Kan du følge mig i det? Du kan enten finde et tidspunkt, hvor du ved din mor har tid til at lytte til dig og forberede hende på, at du gerne vil have hun lytter til det, du nu fortæller hende, for du har brug for, at I får talt sammen om det. Alternativt kan du skrive det i et brev til hende, så får du sagt alt hvad du gerne vil uden at blive forstyrret eller afbrudt, og så kan I bagefter tale sammen om, hvordan det kunne se ud i fremtiden...

Hvis du nu oplever, at du har prøvet at tale med din mor, og det er rigtig svært for hende at lave om på den måde, hun taler til dig på, eller hun måske ikke har lyst til at ændre på noget... Kunne det så være en mulighed at bo lidt mere hos din far? For det lyder umiddelbart som om, du ikke oplever det samme hos din far, er det rigtigt forstået?

En helt anden mulighed kunne måske være at komme et år på efterskole, hvor du og din mor kan få en lille pause fra hverdagens trummerum – det kan nogle gange give et positivt skub på et forældre-barn forhold.

Hvad end du vælger at gøre, tænker jeg, at det er vigtigt, at du ved, at du har ret til at fortælle din mor, hvordan du har det, og hvordan hun lige nu er med til at få dig til at føle. Det er noget alvorlige tanker, du har haft, og sådan skal man ikke have det som 15-årig. Sådan er der ingen, som skal have det. Og samtidig må jeg sige, at det er superdejligt at høre, at du har så betydningsfuldt et forhold til din far og din kæreste, så det kan bremse de tanker. Bliv endelig ved med at dyrke de mennesker, som giver dig god energi!

Jeg kom lige til at tænke på, om det måske var en mulighed at få lidt hjælp fra din far – enten til at hjælpe med at tale med din mor eller som støtte til for eksempel at undersøge muligheden for at komme på efterskole eller at du måske kunne være mere hos ham?

Det er rigtig godt, at du lytter til dig selv og kan mærke, at det ikke er i orden at føle på den måde i sit eget hjem med sin egen familie. Så det næste, du måske kan gøre, er at handle på de følelser, du har beskrevet så fint i brevet til os.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at tale lidt mere med en af vores rådgivere dér.

Jeg håber, at du snart kommer til at mærke lidt mere positive stemninger derhjemme.

Bedste hilsner fra

BørneBrevkassen