Brev

Vil væk fra min familie

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 15 år

Jeg forstår godt at du synes at det er rigtig svært at bo hjemme sammen med dine forældre. Både du og din far har et stort temperament, som I har svært ved at styre. Det fører til en masse konflikter og det er rigtig ubehageligt.

Det har stået på længe og det er næsten ikke til at holde ud længere. Du er bange og ved ikke hvad du skal gøre.  Jeg forstår godt at det kan føles som et mareridt.

Derfor er det rigtig godt at du finder på at skrive til os. Det er rigtig godt at du beder om hjælp.

Jeg vil gerne forsøge at komme med forslag til, hvad du kan gøre.

Der er tit unge, der skriver og spørger, hvad de skal gøre, når de ikke har det godt derhjemme. De synes ikke at forældrene forstår dem. Og I stedet for at kunne snakke sammen , så ender det med en masse misforståelser og ubehagelige konflikter. Mange kan opleve, at situationen hjemme er gået i en slags “hårknude”. En “hårknude” som er svær at løsne op uden hjælp fra andre. Det lyder som om at det også er tilfældet hjemme hos jer?

Men mange børn og unge er også i tvivl om, hvad de selv kan få lov til at bestemme. De ved at forældre bestemmer til man er 18 år. Men det er faktisk sådan, at man som barn også har nogle rettigheder.

Du har blandt andet ret til at leve et trygt og godt liv, ret til hjælp og ret til at blive hørt.

(Hvis du har lyst kan du læse mere om børn og unges rettigheder her: www.boerneportalen.dk)

Dine forældre har ansvaret for at du har det godt. Måske de også ønsker at du har det godt, men oplever at det er rigtig svært? De ved ikke hvordan de skal hjælpe dig, når du hurtigt bliver sur og ikke gør som de beder dig om i det tempo, de ønsker. I stedet truer din far dig og straffer dig, hvilket på ingen måde er ok!

Jeg synes det lyder som at I alle har brug for hjælp til at kunne forstå hinanden og til at snakke sammen i stedet.

Jeg tænker og tror på at dine forældre også har et ønske at I får det bedre sammen. Det tænker jeg, fordi du fortæller, at de har taget imod samtaler med en familiepsykolog. Det lyder bare ikke som om, at det har hjulpet jer? Måske det er en anden hjælp du og dine forældre har brug for.

Det er muligt at kontakte en sagsbehandler fra kommunen, hvis man har brug for hjælp med problemer hjemme i sin familie. En sagsbehandlers opgave og ansvar er at sikre, at børn og unge mennesker har det godt. De skal træde til og hjælpe, hvis der opstår problemer.Måske du allerede ved det, i forhold til at I har haft samtaler med en familiepsykolog? Jeg ved nemlig fra andre unge der har haft samtaler med en psykolog, at det kan være en sagsbehandler der sørget for samtalerne.

Men uanset hvad, så er det muligt at kontakte en sagsbehandler (igen).

Du kan altid finde telefonnummeret på din kommunes hjemmeside på nettet. Man kan ringe til det nummer der står, og bede om at tale med en sagsbehandler. Du kan vælge at være anonym til at starte med, som du er her i dette brev.

Du kan også prøve at læse mere her: Anonym rådgivning i din kommune 

Det er også muligt at få en bisidder fra Børns vilkår til at deltage ved samtaler med kommunen. Læs gerne mere her:Har du brug for hjælp? Få en bisidder hos Børns Vilkår

Hvis du er i tvivl om hvordan det fungerer, er du velkommen til at kontakte os på chat eller telefon eller SMS på 116111.

Har du mon overvejet at komme på efterskole efter 9.klasse? Måske ville det være positivt for jer alle at I ikke boede under samme tag i et års tid? Jeg ved godt at økonomien spiller ind, da det koster penge. Men i nogle tilfælde kan kommunen hjælpe med det økonomiske, hvis det er rigtig svært derhjemme. Det er måske værd at undersøge?

Hvordan mon du har det med dine lærere i skolen? Hvis der er en lærer du har det godt med, vil jeg forslå dig at snakke med ham/ hende om hvordan du har derhjemme. Ved ikke om du allerede har forsøgt det? Men en lærer kan også hjælpe dig med kontakt til kommunen i forhold til at få hjælp. Ved ikke om det var på den måde I fik samtaler med en familiepsykolog? Måske kan det at dele dine tanker og følelser med en anden voksen, også føles rart?

Jeg ved i hvert fald at du har ret til at have det meget bedre derhjemme, end du har nu. Og at I har brug for hjælp til det som er svært.

Jeg ønsker for dig tingene vil ændre sig, så det er lettere at holde ud at være derhjemme.

Du er altid velkommen til at skrive igen. Eller logge dig på chatten eller ringe til os.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat