Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

vil ikke være hos min mor

hej BB.

mit problem er at jeg med alderen, har fået sværere ved at skulle tage over til min mor i weekenderne og ferierne.

jeg bor det meste af min tid hos min far på Sjælland sammen med min lillebor på 14 og min mor bor i Jylland.

med alderen er det blevet kedeligt at skulle tage toget hele vejen til Jylland for at bruge en weekend eller ferie med min mor, min lillebror og min mors “nye familie”. alle mine venner er på Sjælland og som 16 årig er det bare blevet rigtig kedeligt at skulle bruge en hel weekend eller ferie kun med min mors familie.

mit spørgsmål går på hvordan jeg får fortalt min mor at jeg ikke gider være ovre hos hende så tit, uden af gøre hende ked af det.

jeg vil stadig over til hende en gang immelem, vil bare helst bruge de fleste af mine ferier og weekender på Sjælland hvor jeg har alle mine venner med mine venner.

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16

 

Tak for dit brev. Jeg forstår godt at du kan have det sådan, at det føles lidt kedeligt at tilbringe tid hos din mor og hendes familie, når de befinder sig langt væk fra dine venner og hverdagsomgivelser. For de fleste i din alder, er vennerne meget vigtige og det kan føles mere vigtigt end familien. Det er helt naturligt at have det sådan. Som jeg læser det er det jo ikke fordi du ikke har det godt med din mor og hendes familie, du vil bare gerne tilbringe mere tid med vennerne i dine weekender og ferier.

 

Jeg forstår også godt at du kan føle det svært at skulle fortælle din mor, hvordan du føler. Jeg tænker dog, at det nok ikke kommer helt bag på hende at du tænker sådan. Nu kender jeg selvfølgelig ikke din mor, men jeg tror at de fleste forældre godt er klar over, at vennerne betyder meget i din alder. 

 

Man kan jo også sige, at det er dine forældre der har valgt at bo langt fra hinanden. Du har jo ikke valgt at det skulle være sådan. Måske kunne du foreslå din mor, at hun kunne komme og besøge dig og din bror en gang imellem, i stedet for at du skal besøge hende? Måske er det ikke muligt, det ved jeg ikke, men man kunne jo godt forestille sig, at I kunne have en hyggelig dag sammen, hvis I lavede et eller andet som I alle tre gerne vil? Det kan du jo overveje om du vil foreslå din mor, eller om det er en dårlig ide.

 

Jeg tænker under alle omstændigheder, at du og din bror har en alder, hvor I bør høres om hvordan I gerne vil have at I skal være sammen, og hvor tit det skal være. Jeg tror at en del unge med tiden selv begynder at bestemme, hvor de vil være og hvornår når de er i din alder, men igen er det jo meget forskelligt hvordan familier indretter sig.

 

Når du fylder 18 er du helt fri til selv at bestemme, men måske kunne dine forældre godt begynde at give dig lidt mere selvbestemmelse allerede nu? Jeg synes at du skal tage en snak med dem om det.

 

Jeg håber du kan bruge mit svar til at komme lidt videre, ellers er du også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 hvis du har lyst til at snakke med en rådgiver først.

 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat