Vil ikke være hjemme mere.

Kære pige på 16,

Det lyder som om, at du er inde i en svær periode lige nu. Så kan det godt virke uoverskueligt at finde en vej ud af problemerne alene. Det er helt naturligt, at man derfor let kan blive irriteret og negativ, som du også skriver.

Hvor er det dejligt, at du har en sød kæreste, som du kan ses med engang imellem. Jeg tænker, at det måske kan give dig en smule aflast fra hverdagen at komme ud til din kæreste? Har du det mon også sådan?

Du skriver også, at du har mistet al respekt for din far og hans kæreste. Jeg synes faktisk, det er rigtig godt gået, at du har prøvet at snakke med dem. Det lyder generelt som om, at du er virkelig god til at tage initiativ og få fortalt hvordan du har det til andre. For eksempel ved at snakke med din trivselsvejleder og fortælle kommunen om din situation.

Det kan være rigtig hårdt, når man så ikke oplever at blive lyttet til. Så det er helt forståeligt at du bliver frustreret og ikke ved hvad du så skal stille op.

Det lyder som om, at du har et godt forhold til din mor? Er det mon rigtigt forstået? Derfor tænker jeg, at det kunne være godt for dig at få involveret hende lidt mere. Det kan godt være, at der ikke er mulighed for, at du kan bo hos hende. Men det er ikke den eneste måde, hun nødvendigvis kan hjælpe dig på.

Hun kan for eksempel hjælpe dig med at undersøge muligheden for at flytte i ungdomsbolig. Det lyder som om, at det måske kunne være en god løsning for dig, i forhold til de overvejelser du har om at flytte hjemmefra.

En ungdomsbolig kan du selv skrive dig op til uden indblanding fra kommunen. Det kræver bare, at dine forældre vil skrive under på lejekontrakten og hjælpe dig med at få betalt huslejen så længe du er under 18 år og derfor ikke er myndig. Der kan dog godt være nogle krav, man skal opfylde for at kunne søge ungdomsbolig. Det afhænger helt af din kommune. Men det er måske noget, dig og din mor sammen kan undersøge?

Det kan også være, at det ikke er muligt for dine forældre, at betale en ekstra husleje. Sådan er det jo for mange familier. Det er en stor ekstra udgift at betale for en ekstra lejlighed.

I så fald kan man godt spørge kommunen om hjælp. Det lyder som om, at du allerede er i kontakt med kommunen og de derfor også kender lidt til din situation?  Men det er helt op til kommunen at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt i din situation, at du bliver frivillig anbragt (som det hedder).

Hvis du har mod på at snakke med kommunen igen, har du faktisk ret til at have en bisidder med til møderne. En bisidder er en voksen, der hjælper dig med at få sagt de ting, du gerne vil sige og huske på de informationer, som du får under mødet. Du kan selv vælge en voksen, som du er tryg ved.

Hvis du ikke lige føler, at du har sådan en voksen du kan tage med, er det også noget, BørneTelefonen kan hjælpe dig med. En bisidder fra BørneTelefonen kender blandt andet til dine rettigheder og vil følge dig igennem møderne i kommunen. Det kan du også læse mere om her.

Jeg synes, at du virker som en pige, der er god til at fortælle hvordan du har det. Det er en virkelig god egenskab, som du endelig skal holde fast i. Jeg håber, at du har mod på at bruge den styrke til at få snakket med din mor om, hvordan du har det. Det kan være, at du kan vise hende det her brev, hvis det er for svært at snakke med hende om det.

Det kan jo godt være, at der ikke findes en løsning på boligsituationen. Men så har du i hvert fald fået fortalt nogen om hvordan du har det. På den måde kan det være, at i kan aftale nogle andre ting, der kan gøre det lidt mere behageligt for dig, indtil du fylder 18 år. Måske kan du komme og sove hos din mor lidt oftere?

Jeg vil ønske dig al held og lykke herfra.

De bedste hilsner

BørneTelefonen