Brev

vil ikke bo hjemme mere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år Tak for dit brev, hvor du fortæller, at du ikke har lyst til at bo hjemme mere. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært at bo derhjemme. Det lyder som om, I skændes en del (dig, dine søskende og din mor?) Mon det er rigtigt forstået..? Hvordan har du det mon med din mors nye kæreste? Hvordan reagerer han mon på jeres skænderier? Kan han mon hjælpe jer med at stoppe skænderierne inden de udvikler sig for voldsomt?

Jeg kan godt høre, at forholdet mellem dig og din mor har været dårligt i et stykke tid. Så det er godt, du skriver for at få nogle råd.

Når jeg læser dit brev, lyder det som om, at du og din familie måske har brug for noget støtte og hjælp til at få det bedre sammen derhjemme – så du ikke går med den følelse, at have lyst til at komme hjemmefra? Du skriver ikke, om du har talt med nogen voksne om, hvordan du har det? Kunne du mon finde en voksen, du kunne betro dig til? En voksen, du har tillid til..?

Det behøver jo ikke nødvendigvis lige være en af de voksne, der er tættest på dig, det kunne jo også være f.eks. din venindes mor, din lærer eller sundhedsplejersken på din skole. Hvis du synes det er svært for dig, at fortælle om, hvordan du har det, så kan du jo eventuelt skrive det ned i et brev..?

Du skriver jo ikke så meget, om der er også er andre ting der gør, at du i den grad har brug for at komme væk fra din familie, så jeg kan ikke svare dig på, om det vil være realistisk for dig eller ej. 

I skændes meget, og din mor fortæller dig, at du er syg i hovedet. Det er heller ikke i orden, at hun taler sådan om dig, hun er jo den voksne af jer to. Måske kan hun ikke se verden fra dit perspektiv, og det kan være så svært at give hinanden lov til at tale færdigt og forklare sig - hvis det hele bare køres op i en spids og du får skylden for det hele. Det kræver øvelse fra jer alle i familien, så måske vil det være første skridt at få hjælp til at diskutere og tale sammen på en mere rolig måde?

Du skriver, at du ikke kan flytte til din far fordi han bor ude på landet. Jeg tænker på, om det ikke vil være muligt, at finde en eller anden form for løsning, om at flytte til din far? Måske er det transporten til skolen der er indviklet, ude fra landet - måske kan det lade sig gøre hvis man spørger dem man har omkring sig. Har din far mulighed for at køre dig til skole, eller til bus, eller er der en anden i familien som kan hjælpe med det? Måske, kan du flytte over til dine bedsteforældre, en faster eller onkel, som du har det godt sammen med? 

Jeg tænker, at det måske vil være en god idé, at ringe til din sagsbehandler på kommunen? Vi har alle en sagsbehandler via vores cpr.nr, så kan din sagsbehandler, undersøge, hvordan hverdagen er i din familie, og om I og du vil, få det bedre, hvis du boede et andet sted. Eller om I måske har brug for familie rådgivning.

Det kan være meget svært at gå til kommunen alene, så jeg vil opfordre dig til at tage en voksen med. En der kan støtte dig i at få fortalt, hvorfor du har brug for at komme væk hjemmefra.
 
Du kan også få hjælp af Børns Vilkår. Vi har noget, der hedder en bisidder. En bisidder er en voksen, der hører på din ”historie”, tror på dig og som støtter dig. En bisidder kender til børns rettigheder og kan tage med dig til møder i kommunen. Det er nemlig din kommune eller din sagsbehandler, der kan og skal hjælpe dig og din familie til at få det godt sammen

Du kan få fat i en bisidder ved at ringe til BørneTelefonen på 116 111, og fortælle en rådgiver om hvordan du har det, og du gerne vil have hjælp fra en bisidder.

Du er også velkommen til i første omgang, bare at ringe til en rådgiver på BørneTelefonen og tale lidt mere om din situation.

Jeg tænker, at det er en rigtig god idé, at arbejde hen imod, at du i 9. klasse kan komme fx til USA, som udvekslingselev. Planen kunne måske også være et efterskoleophold? Alle sådanne planer koster ret så meget, men man får tilskud til efterskolen, alt efter hvad din mor tjener, og måske også tilskud fra kommunen. Så det ville nok være godt, hvis du talte med din lærer om det.

Jeg håber, at du bliver hjulpet på vej og får dit ønske opfyldt.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat