Brev

VIL HA NY FAMILIE

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år,

Tak for dit meget ærlige brev. Puha, det lyder ikke til, at det er rart for dig at være derhjemme lige nu. Hvor er det godt, at du har haft overskud til at skrive.

Jeg vil prøve at komme med nogle forslag til, hvad du kan gøre. Når jeg læser dit brev, bliver jeg helt varm i hjertet over dit mod til at skrive. Det er det første skridt til at få hjælp, så hold fast i din vilje og dit mod, selvom vejen nogle gange godt kan føles lang. Der findes også hjælp og en løsning til dig.

Det er ikke i orden at slå, eller på anden måde være fysisk hård. Det er heller ikke i orden "at slå med stemmen", som man gør, når man råber af sine børn. Jeg tænker, at din mor måske er presset og derfor griber hun til de meget dårlige og ulovlige handlinger. Men det er ingen undskyldning! Det er de voksne, som skal passe på dig og dine søskende, til I bliver 18 år, som du sikkert godt ved. De skal sørge for, at der er trygt og rart hjemme ved jer. Og det lyder det ikke til, at dine forældre magter lige nu.

Jeg ved ikke, om du kan få en ny familie. Men du skal have noget hjælp til, at der bliver bedre styr på familien og jeres situation NU. Det er ikke i orden, at du skal være alene om det. Kunne du snakke med din lærer på skolen? Din lærer har pligt til at hjælpe, når der er familier, der har brug for hjælp - som din. Det kan også være, at der er en anden voksen, som du har tillid til. En voksen der kan være din støtte, så I sammen kan snakke med din familie og få lagt en plan.

Måske tænker du, at det hele er for meget lige nu, og at du ikke kan få øje på nogen voksne, som du har tillid til. Hvis det er sådan, kan du ringe til Børnetelefonen 116 111 og snakke med dem om en bisidder. Du kan også læse om bisidderordningen på hjemmesiden https://bornsvilkar.dk/radgivning/bisidning/hvordan-far-man-en-bisidder

Jeg har desværre ikke så meget råd til noget, du kan gøre alene, da det er et problem, som du SKAL og fortjener at få voksen hjælp til. Du skal lige tage et skridt mere frem mod en voksen eller ringe til BørneTelefonen 116 111, så du kan få den hjælp, du fortjener.

Jeg ønsker dig alt det bedste fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat