Kære 13-årige dreng.
Tak for brev! Du beskriver så klart, hvordan du har det. Det må være svært at nøjes med et hurtigt godnat, mens din mor sidder ved din bror i virkeligt lang tid hver aften. Det er godt, at du gør noget for at ændre på situationen ved at skrive herind.
Det er klart, at du har brug for, at dine forældre også lægger mærke til dig. Du har også brug for en mor og en far, der viser dig, hvor meget du betyder. Det har alle brug for. Men der er ikke rigtigt plads til for tiden – for jeg kan se, at sygdommen fylder alt hjemme hos jer.
Det godt, at du tænker over, hvad du kan gøre for at få dine forældres opmærksomhed. Dine forældre har brug for hjælp til at blive mindet om, at de også har dig.
Jeg forstår godt, at du næsten kan ønske dig at få en sygdom. For så ville du – ligesom din bror – blive ‘set’ af dine forældre. Det fortæller noget om, hvor stort et behov du har for at høre til og få opmærksomhed.
Har du prøvet at forklare det til dine forældre? At du savner dem rigtig meget. At du føler dig overset, og at du ville ønske, at du også fik lidt tid med dem?
Du må hjælpe dine forældre med at forstå dit savn. Jeg tror faktisk slet ikke de ved, at du går og er rigtigt ked af det. Hvis du har mod på det, så synes jeg du skal prøve at sige det til dem. Det kan godt være lidt svært at snakke om sådan nogle ting.
Hvis du skal snakke med dine forældre, så find en dag hvor dine forældre ikke skal en hel masse. Men hvor I har mulighed for stille at snakke eller måske gå en lille tur. Hvis din bror også er hjemme, så kan du måske tage fat I enten din mor eller far, så I er selv og ikke bliver forstyrret af fx din bror.
Du kunne også skrive et brev til din mor og far, for du er god til at forklare din situation. Jeg synes, du beskriver så klart og tydeligt, hvordan du har det, og hvad du ønsker dig mere af.
Hvis du ikke helt kan finde de rigtige ord, så kunne du starte med ” ”Mor og far, jeg har lige brug for, at I læser det her”, eller ”Mor og far, jeg har lige brug for, at I lytter til mig .. Jeg ved godt, at ’min bror’ har brug for hjælp og opmærksomhed, men jeg føler mig glemt i alt det her. Og jeg ville elske, hvis I blev lidt længere inde ved mig om aftenen også eller… ”
Det er selvfølgelige bare muligheder – og du skal bare bruge dine egne ord.
Du kan også vise dem dit brev og mit svar. Det kunne også give dem en bedre forståelse af hvordan, du går og har det.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ellers er du velkommen til at ringe herind på tlf. 116111. Det er lidt nemmere for os at lytte og samme komme på andre ideer, når vi kan snakke sammen.
Jeg sender dig en masse tanker din vej, og tror på du kan tage snakken med dine forældre.
De kærligste hilsner BørneTelefonen.
