Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vil gerne flytte

Hej

Jeg har et problem

Jeg har det ikke så godt med min mor og papfar og idag hvor jeg er 16 vil jeg heller bo hod min far da han giver mig lov til flere ting men jeg fik først af vide af min mor da jeg var 13 at min papfar faktisk ikke var min rigtigt far.

Hos mik mor må jeg ikke rigtigt nogle ting og så har jeg 2 mindre søskende du driller mig hele tiden og det er altid mig som skal gøre noget

Men på den anden hos min far kan jeg os med min papmor som jeg så kalder mor fordi hun behandler mig bedre.

Og så har jeg snakket med min papmor og far om det en del gange at jeg vil bo hos ham og det vil han os have jeg gør fordi han vil gerne se mig noget mere og min papmor er os helt vildt glad for mig..

Og efter jeg har snakket med min papmor en del gange vil hun ringe til statsforvialtningen imorgen

Men vær gang jeg siger til min mor jeg vil ud til min far noget mere siger hun bare nej fordi hun har myndigheden om mig og sådan bliver det bare og du laver altid om på nogle planer og sys ikke jeg skal se min far når jeg helst gerne vil det..

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev, hvor du fortæller om dit ønske. Nemlig, at du kan få lov til at bo hos din far.

Når man er skilsmissebarn, har man nogle rettigheder. Blandt andet, har man ret til at blive hørt og der skal lyttes til dine ønsker. En anden rettighed, er noget, der hedder ”initiativret”.

Når man bruger sin ”initiativret”, kan man få Statsforvaltningen til at indkalde ens forældre til et møde. Du kan læse mere om ”initiativretten” her: https://bornetelefonen.dk/skilsmisse-rettigheder.
Måske kunne det være en mulighed for dig? På den måde, kan du få fortalt, at du er meget ked af den løsning, som I har lige nu. Og at du gerne vil tilbringe mere tid sammen med din far. 

At være forældre kræver, at man indimellem sætter nogle grænser. Og det er ikke altid, at man som barn er enig. Det lyder som om, at det er noget du kender.

Så når du skriver, at du ikke rigtig må nogle ting hos din mor, kan det måske være fordi, at hun prøver at passe på dig? Måske kan du prøve at spørge din mor, hvorfor hun ikke vil give dig lov til en bestemt ting. Måske har hun nogle gode grunde? Nogle gange hjælper det, at få af vide hvorfor ens mor bestemmer, som hun gør. Ellers føles det bare som en irriterende regel, der er imod én. Måske føler man sig heller ikke lyttet til. 

Fordi du er under 18 år, er det dine forældre der bestemmer det meste. Men man har altid ret til at have sin mening og blive lyttet til. Særligt nu, hvor du bliver ældre.

Det er din mors ansvar at sørge for, at der både er plads til dig og dine mindre søskende. Måske kan du fortælle hende, at du er ked af, at det altid føles som om, at det er dig, der skal gøre ting derhjemme? At du savner mere plads til at være "dig selv". Mon hun ville forstå det? 

Jeg håber, at mit svar har givet dig nogle ideer til, hvad du kan prøve. Måske har du fået lidt mod på at undersøge din "initiativret" - og måske bruge den?

Du er også velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111 og høre mere om, det der hedder en "bisidder". En bisidder er en voksen, der kan hjælpe dig før, under og efter et møde i Statsforvaltningen. Måske kunne det være noget for dig, hvis du skal tale med Statsforvaltningen eller kommunen? Du kan læse mere her: https://bornetelefonen.dk/bisidder.

De bedste hilsner
BørneTelefonen 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat