Brev

Vil bare væk, men kan ikke

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du på 18 år.

Hvor er det godt, at du skriver. Det lyder som om, at du virkelig trænger til, at der bliver gjort noget for, at du kan få det bedre. Du har taget et vigtigt skridt ved at række ud og sige højt, at du faktisk er ked af det. Og det er godt gået.

Det lyder godt, at du har prøvet at tale med din familie. Men jeg er ked af at høre, at det ikke ændrede noget. Jeg synes, at du skal starte med at prøve igen, selvom jeg ved, at det må være svært. Jeg tænker på, om de mon ville forstå det bedre, hvis du viste dem, hvad du havde skrevet til BørneTelefonen? Jeg synes i hvert fald, at dit brev forklarer det hele. Og jeg håber, at det vil kunne hjælpe dem til at forstå. For det skal ikke være sådan.

Du kan måske tænke på, hvem du helst vil snakke med, og så finde et roligt tidspunkt at sidde ned og tale sammen. Det kan også være en bedsteforælder, tante/onkel eller andet. 

Der er også andre mennesker omkring dig, som kan være til hjælp og støtte. Fx din læge. Hvis du fortæller lægen, hvordan du har det, er det han/hendes job at handle på det. Der kan du fx få henvisning til psykologsamtaler. At få vendt tanker og følelser med en professionel, kan ofte være en stor hjælp. Du kan booke en lægetid selv (enten på nettet eller over telefon), eller spørge dine forældre om de vil hjælpe dig.

Det er også en mulighed at tale med en studievejleder på din skole. Det er vejlederens job at hjælpe dig, både med faglige og sociale problemer. Også her kan du fortælle, hvordan du har det og få hjælp. Vejlederen kan selv støtte dig, eller ligesom lægen henvise til andre, der kan hjælpe.

Jeg tænker også, at det ville være rigtig godt, hvis du kunne tale med nogen på din egen alder. Her tænker jeg fx på nogle venner fra efterskolen. Det er ikke ualmindeligt, at man får det svært efter at have oplevet at passe ind, være sig selv og have gode venner på en efterskole, og så skulle væk fra det. Er der mon nogen derfra, som ville være rare at tale med? Som kender dig, og kan forstå hvordan du har det? Under alle omstændigheder betød efterskolen jo meget for dig, og måske ville det være godt, at være lidt sammen med mennesker fra den tid igen. Jeg håber også, at du kan finde noget ro og hygge i ting du kan lide. Fx computerspil, eller hvis du kan lide at tegne, spille musik, løbe, læse bøger, eller andet.

Det med at flytte hjemmefra, kan du også fortælle din familie. Jeg kan bestemt godt forstå, at du gerne vil væk. Men at flytte hjemmefra er ikke altid den bedste løsning. Der følger meget ansvar med, og det kan godt komme som lidt af et chok. Hvad der er bedst for dig, kan jeg selvfølgelig ikke sige med sikkerhed. Men at få nogle mennesker omkring dig i snak, at få noget hjælp der hvor du er nu, er et vigtigt skridt.

Dit brev viser mig en pige som ved, at hun kan have det bedre, end tingene er lige nu. Og det fortjener du virkelig. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig til at få talt med dem omkring dig, og finde frem til nogle mennesker, der kan hjælpe dig videre.

Mange kærlige hilsner,

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat