Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vil bare gerne hjem

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Tak for dit brev. Det ser ud som om, at du er en pige, der har oplevet mange skift og mange flytninger. På den ene side, kan mange flytninger være hårdt, fordi hver flytning måske betyder, at man mister kontakten til kammerater, man er blevet glad for. På den anden side, kan det måske også gøre, at man bliver god til at få nye venner og at tingene bliver bedre. Det lyder dog som om, at du har brug for, at tingene falder til ro. 

I alle disse flytninger har du så mødt en voksen, der er kommet til at betyde rigtig meget for dig. Som du selv skriver, er din mors veninde gået hen og blevet som en forælder for dig.

Du skriver, at der er kommet nogle ting frem om hendes fortid, som har gjort, at du nu bor hos din far igen. Har du selv været med til at tage beslutningen om, hvor du skulle bo? Når man er under 18, bestemmer man det ikke helt selv. Men man har ret til at blive hørt, om de ting der er vigtige for ens liv.

Det kan både være dine forældre (hvis de har forældremyndigheden) eller kommunen, der har besluttet, at du skulle tilbage og bo hos din far. Hvis kommunen har truffet beslutningen, uden at spørge dig, lyder det som om, at kommunen har lavet en fejl. Også selvom kommunen sandsynligvis har gjort det, de tænker er bedst for dig.

Har kommunen mon fortalt dig, hvorfor du skal bo hos din far? Og har de talt om, at jer børn og din far måske kan få noget hjælp til, at have det godt?

Hvis du ønsker, at komme hjem og bo hos din mors veninde, er det noget, du enten kan tale med dine forældre (hvis de har forældremyndigheden) eller med kommunen om. Hvis dine forældre siger nej, har du stadig mulighed for at snakke med kommunen. Som sagt, er det ikke noget du selv kan bestemme, men det er vigtigt at de ved, hvad du ønsker.

Har du hørt om noget, der hedder en Børne-Bisidder? Det er en voksen, som børn og unge kan tage med til møder hos fx kommunen. En bisidder kan hjælpe, så du får sagt det, du vil. Og de kan samtidig sørge for, at kommunen lytter og at dine rettigheder bliver overholdt.

BørneTelefonen tilbyder bisiddere i hele landet – du kan læse mere om dem her: https://bornsvilkar.dk/radgivning/bisidning/bisidning.

Jeg håber, at du vil kunne tale med nogen om, hvad du ønsker og har brug for. Det har du nemlig ret til.

Hvis du har brug for at snakke mere, skal du vide, at du altid er velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen på telefon, chat eller SMS.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat