Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Verdens dårligste forældre

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Jeg kan godt forstå, du er frustreret over reglerne derhjemme. 

Det er meget forskelligt fra familie til familie, hvilke regler der gælder. De regler dine forældre laver, kan handle om noget de ser som vigtigt og værdifuldt i familien. Det kan både være en værdi ift. at beskytte deres børn, men det kan også være værdier som at få en god døgnrytme, få nok søvn, spise sammen som familie hver dag, dyrke motion. Det kan være mange ting.

Men jeg kan godt høre, at du synes at kl 19 er tidligt at skulle i seng, alt efter hvornår man skal op igen. Måske du skal prøve at være nysgerrig på, hvorfor dine forældre har sat de regler de har for dig? - Hvilke værdier ligger der bag? Og om de vil lytte til dig, hvordan du ser på det og hvilke forslag du har til det.

Måske de værdier stadig kunne være der, selvom du fik lov at se nogle venner efter kl 19? Måske det ville være OK, hvis det er hos dine venner I ses og ikke hjemme hos dig? Måske du kan få lov at spille 30 minutter mere om dagen eller i weekenden?  Hvordan vil det være med en fritidsinteresse, som du skal ud af huset for at deltage i. Mange fritidsinteresser ligger senere jo ældre man bliver. Ville dine forældre mon acceptere, at du er afsted til det efter kl 19?

Jeg tænker du er nødt til at fortælle dem, hvordan du har det. Du kunne jo en aften, når lillebror er puttet, bede din forældre om en snak. Sig du har brug for, at I får sat jer ned og virkelig snakker om dette. At de giver sig tid til at lytte til dig og det du synes er vigtigt. Fortæl dem, at du er nysgerrig på, hvorfor de har sat de regler, de har og om der bare er én af reglerne I sammen kunne prøve at ændre?
Hvis reglerne bliver ændret, er du nødt til at vise dine forældre, at de kan stole på dig. Hvis du fx får ændret reglen om kl 19 til kl 21 så husk at overholde den. Lad vær' med at komme hjem fra en kammerat kl 21.15. Respekt avler respekt. 

Hvis du kan få ændret én regel og vise dine forældre, at de kan stole på dig, så kan det være at snoren bliver længere og længere. Der skulle jo gerne være plads til at du får regler, der passer til en på 15 år. Og din lillebror til en på hans alder.

Nogen gange kan det være nemmere at tale med en af sine forældre først, måske er der en af dem, som taler bedst med? Så kunne I to vende det sammen. Og måske den forælder kan tale med den anden om det. Så I kunne tale alle tre sammen til sidst, hvis det er. Måske ved du, hvad der ville virke bedst og kan forsøge med det, du tænker er bedst at gøre.

Håber du får snakket med dine forældre og de lytter til dig. Vi har faktisk også en ForældreTelefon 35555557, som dine forældre er velkomne til at ringe til, hvis de har brug for det?

Hvis du har brug for at snakke lidt mere med os inden eller efter du har snakket med dem, er du velkommen til at ringe til os på 116111. Du kan også skrive til os på chat eller sms 116111. 

Kærlig hilsen 

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat