Kære du på 14 år,
Det lyder da ikke særlig sjovt, at du er fanget nede i kælderen. Og slet ikke, at det er din far som er skyld i det. Derfor vil jeg selvfølgelig gerne hjælpe dig.
Først håber jeg, at du allerede er ude af kælderen igen. For jeg kan se, at det er nogle dage siden at du skrev dette brev. Når det så er sagt, så vil vi jo helst have, at du ved, hvad du skal gøre, hvis det sker igen.
Først og fremmest så er det ulovligt for din far at låse dig inde ned i kælderen. Tror du han ved det? Og det er altså lige meget om han er sur på din mor eller dig. Du skal opleve at være tryg derhjemme – og man er ikke særlig tryg i en låst kælder.
Hvis du oplever, at din far låser dig inde igen skal du bruge din telefon til at ringe til nogle med det samme. Det kan fx. være en ven, din mor eller en helt tredje. Måske du kan komme på én du kan ringe til?
Hvis du ikke tør, at ringe til nogen du kender kan du ringe 112 (altså alarmcentralen). Jeg ved godt, at det lyder lidt voldsomt, men jeg bliver også meget bekymret, når du fortæller mig, at du er låst inde i en kælder. Derfor fortjener du også at blive hjulpet med det samme, så du ikke skal sidde bange i kælderen på ubestemt tid.
Når det er sagt så lyder det også lidt som om, at din familie kunne bruge noget hjælp til at få det bedre. Det lyder ihvertfald som om, at der er nogle problemer og konflikter som slet ikke er sjove at være barn i. Det er flot, at du har turde at skrive herind og bede om hjælp. Børn i samme situation som dig, kan få hjælp til at få det bedre derhjemme. Det er nemlig sådan, at det er de voksnes ansvar at lytte til børnene, hvis børnene ikke har det godt. Og det lyder ikke som om, at der er så trygt og rart derhjemme lige nu. Og sådan skal det ikke være.
Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Hvis du tager kontakt, og gerne vil have BørneTelefonens hjælp, kan det være nødvendigt at fortælle os hvem du er, og hvor du bor. Men det er dig der bestemmer, om du vil det, og hvornår du vil det. Det kan være en stor beslutning. Så derfor foreslår jeg, at du kontakte BørneTelefonen og får en rådgiver til at hjælpe dig med din beslutning. De kan fortælle dig meget mere i telefonen, på chat eller sms, end jeg kan i brevet her. Men som sagt kan det betyde, at du kan få den hjælp, som du har brug for.
Måske lyder det som alt for meget lige nu. Derfor kan du også overveje at tale med en lærer eller pædagog om, hvordan det er derhjemme – ikke kun med kælderen med al den had du oplever. Du kan tænke over, om der er en voksen, du kunne tale med det om? Den voksne har nemlig også pligt til at tale med kommunen om, hvordan de kan hjælpe.
Jeg synes ikke, at du skal stå alene med dette mere. Derfor håber jeg, at du har mod på at tale med nogen om det, ligesom du fandt mod til at skrive herind. Det er nemlig så flot!
Med venlig hilsen,
BørneTelefonen
