Brev

Ved ikke hvad jeg skal gøre mere…

Dreng på 16

Hej jeg er lidt fuckt her ved ikke hvd jeg skal gøre mere, har mange problemer har jeg haft gennem hele mit liv.

Da jeg startede i skole blev jeg mobbet indtil jeg skiftede skole i 5, og selv der bliver jeg mobbet men ikke så groft dog bare med masse ord…

Har også meget svært ved min familie, har aldrig rigtig været tætte med nogen af dem, specielt min mor og far.

Nogle gange kan jeg bare få skældud over det mindste som fx idag hvor jeg havde fået 02 i en matematik prøve, da jeg så fortæller det til dem begynder de at skælde mig ud og siger jeg bare sidder kun og spiller, laver aldrig mine lekiter, er dum og endnu mere shit… Får det virkelig dårligt og nu er jeg her..

Men ja som sagt har jeg haft et meget dårligt liv (vil jeg selv mene)

Har egentlig aldrig rigtigt haft lyst til at leve, har jeg stadig ikke har aldrig rigtigt været lykkelig, med næsten ingen venner.

Det først her for snart et år siden jeg fandt en, hun er mega sød og behandler mig ikke som lort.. Hun er en af de få grunde til at jeg ikke har taget mit liv…

Jeg har mange gange skæret i mig selv, slået mig selv, brændt mig selv og mange flere ting.. Smerten får mine følelser til at gå væk, det samme med at ryge og drikke…

Føler jeg snart er ved at nå en ende og lidt derfor jeg sidder her og har skrevet dette brev..

Så hjælp en 16 årig dreng

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Mange tak for dit brev. Jeg vil rigtig gerne forsøge at hjælpe dig. Du er rigtig god til at beskrive, hvordan du har det. Du beskriver også rigtig fint, at der er nogle bestemte ting og problemer i dit liv, der har betydning for, at du har det som du har det. 

Du fortæller om flere år med mobning og skoleskift. Mobning er aldrig den enkeltes skyld. Mobningen finder sted fordi, der er et dårligt klassemiljø, og det er de voksnes ansvar. Samtidig kan mobning sætte en masse ar på sjælen. Når man har været udsat for mobning, er det meget naturligt, at man f.eks. kan have svært ved det faglige, det sociale og kan opleve forskellige andre "reaktioner" op igennem livet. Derfor tænker jeg også, at det er super flot, at du fik 02 i matematik. Grunden til, at jeg synes det er flot, er fordi du forsøgte. Du gav ikke op. 

Du fortæller også om nogle problemer ift. din familie. Det lyder ikke rart, når du beskriver, hvordan de skælder dig ud og at du ikke er tæt med dem. Ens familie, skulle helst give en støtte og omsorg, og det lyder som om, at det har du brug for nu. 

Du fortæller, at du har selvmordstanker, gør skade på dig selv og ryger og drikker. Det tænker jeg, alt sammen er et signal om, hvordan du har det. Når du beskriver at "du får det dårligt", så tænker jeg nemlig, at det er en reaktion på de forskellige ting, du har oplevet. F.eks. mobningen og forholdet til dine forældre. Mon det giver mening for dig?

Alle de ting, som du har været igennem, er ikke din skyld. Det er altid de voksne, der har ansvaret for, at børn har det godt. Både de voksne på skolen og de voksne i familien. 

At du har skrevet herind, fortæller mig, at du er en stærk dreng, der gerne vil have det bedre. Du skriver, at du har nået en ende og gerne vil have hjælp. Og det fortjener du. Derfor tænker jeg, at næste skridt er, at tale med nogen om, hvordan det er at være dig. Mon dine forældre kender til dine tanker og følelser? Måske er de ikke klar over, hvordan deres væremåder påvirker dig? Måske det kan få dem til at forstå, at du har svært.

Hvis du ikke føler, at snakken med dine forældre hjælper dig, så er det vigtigt du får fortalt nogle andre voksne, hvordan du har det. Hvis du skulle pege på en anden voksen, som du kunne tale med det her om, hvem skulle det så være? Jeg ved ikke, om der er nogen i din familie, som du føler du kan tale med det om? Ellers er der måske en lærer, en pædagog, en studievejleder, din søde kærestes forældre eller en helt anden? Du kan altid vise dit brev og mit svar.

Det er vigtigt for mig, at sige, at den mobning du oplever skal stoppes. Dine lærere, skal derfor have besked om, hvad der foregår. Enten fra dig, eller fra nogle voksne omkring dig. Måske kan du have glæde af, at læse på vores temaside omkring mobning her: https://bornetelefonen.dk/tema/mobning-drillerier

Du kan også altid ringe ind til os på BørneTelefonen. Her kan du tale med en voksen, helt anonymt. Og her kan vi også hjælpe dig videre, når og hvis du har lyst.

Jeg er rigtig glad for du har skrevet herind, og jeg synes det er så flot du sætter ord på hvordan du har det.

Mange tanker og venlige hilsner Børnetelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat