Ved ikke hvad jeg skal gøre mere…

Kære dreng på 16 år

Mange tak for dit brev. Jeg vil rigtig gerne forsøge at hjælpe dig. Du er rigtig god til at beskrive, hvordan du har det. Du beskriver også rigtig fint, at der er nogle bestemte ting og problemer i dit liv, der har betydning for, at du har det som du har det. 

Du fortæller om flere år med mobning og skoleskift. Mobning er aldrig den enkeltes skyld. Mobningen finder sted fordi, der er et dårligt klassemiljø, og det er de voksnes ansvar. Samtidig kan mobning sætte en masse ar på sjælen. Når man har været udsat for mobning, er det meget naturligt, at man f.eks. kan have svært ved det faglige, det sociale og kan opleve forskellige andre "reaktioner" op igennem livet. Derfor tænker jeg også, at det er super flot, at du fik 02 i matematik. Grunden til, at jeg synes det er flot, er fordi du forsøgte. Du gav ikke op. 

Du fortæller også om nogle problemer ift. din familie. Det lyder ikke rart, når du beskriver, hvordan de skælder dig ud og at du ikke er tæt med dem. Ens familie, skulle helst give en støtte og omsorg, og det lyder som om, at det har du brug for nu. 

Du fortæller, at du har selvmordstanker, gør skade på dig selv og ryger og drikker. Det tænker jeg, alt sammen er et signal om, hvordan du har det. Når du beskriver at "du får det dårligt", så tænker jeg nemlig, at det er en reaktion på de forskellige ting, du har oplevet. F.eks. mobningen og forholdet til dine forældre. Mon det giver mening for dig?

Alle de ting, som du har været igennem, er ikke din skyld. Det er altid de voksne, der har ansvaret for, at børn har det godt. Både de voksne på skolen og de voksne i familien. 

At du har skrevet herind, fortæller mig, at du er en stærk dreng, der gerne vil have det bedre. Du skriver, at du har nået en ende og gerne vil have hjælp. Og det fortjener du. Derfor tænker jeg, at næste skridt er, at tale med nogen om, hvordan det er at være dig. Mon dine forældre kender til dine tanker og følelser? Måske er de ikke klar over, hvordan deres væremåder påvirker dig? Måske det kan få dem til at forstå, at du har svært.

Hvis du ikke føler, at snakken med dine forældre hjælper dig, så er det vigtigt du får fortalt nogle andre voksne, hvordan du har det. Hvis du skulle pege på en anden voksen, som du kunne tale med det her om, hvem skulle det så være? Jeg ved ikke, om der er nogen i din familie, som du føler du kan tale med det om? Ellers er der måske en lærer, en pædagog, en studievejleder, din søde kærestes forældre eller en helt anden? Du kan altid vise dit brev og mit svar.

Det er vigtigt for mig, at sige, at den mobning du oplever skal stoppes. Dine lærere, skal derfor have besked om, hvad der foregår. Enten fra dig, eller fra nogle voksne omkring dig. Måske kan du have glæde af, at læse på vores temaside omkring mobning her: https://bornetelefonen.dk/tema/mobning-drillerier

Du kan også altid ringe ind til os på BørneTelefonen. Her kan du tale med en voksen, helt anonymt. Og her kan vi også hjælpe dig videre, når og hvis du har lyst.

Jeg er rigtig glad for du har skrevet herind, og jeg synes det er så flot du sætter ord på hvordan du har det.

Mange tanker og venlige hilsner Børnetelefonen