Ved ikke hvad jeg føler

Kære pige,

Når jeg læser dit brev kan jeg godt forstå, hvis du i øjeblikket synes det er svært at være dig. Normalt skal man som ung kunne ’lade op’ og føle frirum derhjemme. Sådan er det ikke for dig. Det må være svært, og jeg kan forestille mig at det fylder dig med frustration og modløshed på samme tid? I dit brev kommer du omkring flere temaer, men jeg vil fokusere på din familiesituation da jeg fornemmer den også er med til at påvirke dit selvværd.

Dine forældre er skilt, og det kan være svært nok i sig selv. Derudover, er din far i pengenød og uden arbejde. Din mor har penge nok, men har begået bedrageri? Det skaber en masse bekymringer og manglende overskud hos dem, men det er ikke en undskyldning for at opføre sig som de gør. Det er voksenproblemer, og noget som de skulle klare selv. At dine forældre siger grimme ting og kan finde på at slå dig, viser at de ikke har noget overskud, men det er stadig ikke en undskyldning! Det viser at de har svært ved at bære det ansvar som det er at være forældre. Det er nemlig aldrig barnets ansvar hvordan forældre har det. Alle børn i Danmark har ret til at vokse op under trygge vilkår som skaber gode betingelser for en sund udvikling. Vidste du godt det?

Du har længe gået rundt alene med dine tanker og bekymringer. De ting du har måttet holde for dig selv er jo ikke ligefrem positive og jeg kan godt forstå hvis du er ved at sprænges for at få dem ud af kroppen. Jo længere tid man bærer rundt på tanker der gør en ked af det, desto mere i ens liv kan komme til at virke sort og trist. Kan det tænkes at dine dårlige tanker på en måde har ’smittet’ af på resten af dit liv og du derfor er træt af skolen og dit udseende? Det ville måske være nemmere for dig at gøre noget godt for dig selv og synes bedre om dig selv, hvis du havde nogen du kunne snakke med og et sted hvor du kunne ’lade op’ og samle positiv energi efter skole?

Det er bekymrende at læse, dine forældre har sagt du ikke må fortælle nogen om hvordan du har det og hvad der foregår derhjemme. Det vidner om at de er klar over, der sker noget som ikke er ok. Dine forældre har også brug for hjælp for at kunne være forældre og du har brug for nogen der lytter til dine tanker og bekymringer, giver dig omsorg og hjælper dig til at finde ud af, hvordan du kan få en hverdag, hvor du trives og kan føle dig tryg.

Det optimale ville være hvis du kunne få en kontaktperson i kommunen du bor i. En som ville kunne hjælpe dig med hvordan du kommer til at bo bedst muligt uden at skulle bekymre dig. Jeg synes også det lyder som en god idé at tale med kommunen om, hvad der skal ske efter 9. klasse – Om det at blive ung pige i huset er en mulighed, eller f.eks. en efterskole kommunen hjælper med at betale. På din kommunes hjemmeside, under børn og familieområdet, vil du kunne læse om hvordan du selv kan tage kontakt til kommunen. I Børns Vilkår har vi også det der hedder bisiddere. En bisidder er en voksen som vil kunne hjælpe med at tale din sag overfor kommunen. Du kan læse mere om hvad en bisidder er her: 

Mon det kunne tænkes at du kunne snakke med din far om hvad der skal ske når du er færdig med folkeskolen? Eller kunne du snakke med en anden voksen du har tillid til (en lærer, eller din nye arbejdsgiver) og høre om de måske har mulighed for at hjælpe dig? Der er i hvert fald ingen tvivl om at du har brug for hjælp fra en voksen så du kan få det bedre. Jeg håber mit svar har givet dig nogle ideer til hvordan du kan komme videre og at du ellers vil kontakte os igen hvis det er. Du har fundet mod og skrevet til os. Nu håber jeg du vil bruge dit mod til at række ud efter yderligere hjælp, det har du fortjent.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen