Hej 13-årige pige,
Tak for dit brev. Her kan du dele dine tanker i fortrolighed. Jeg kan godt forstå, at du ikke ved hvad du skal gøre, for det lyder ikke som en nem situation du er i. Jeg forstår godt, at du bliver ked af det. Og ikke har lyst til at såre din mor, fordi du hellere vil være hos din far lige nu.
Du skriver at din mor blev ked af det, og det kan jeg godt forstå gør dig ked af det og bange. Det er slet ikke rart at føle, at man gør andre kede af det også selvom det er for at passe på en selv.
Som du skriver, føler du at det at blive ved din far er for dit eget bedste, lige nu. Du skriver, at du har brug for at være hos din far og ikke kan overskue at være hos din mor. Du er god til at sætte ord på det.
Jeg synes det er rigtig flot, at du kan mærke hvad der er det rigtige for dig. Jeg synes også, at det er modigt af dig, at du handler på det og bliver hos din far, også selvom det var svært at gøre. Det viser mig at du kan passe på dig selv.
Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du er en rigtig omsorgsfuld pige som ikke vil gøre sine forældre kede af det. Jeg er ikke i tvivl om, at du elsker din mor og bekymrer dig for din hende.
Det lyder som om, at det er en rigtig svær situation for dig. Måske føler du, at du skal vælge mellem dine forældre?
Børn har ret til at blive passet godt på hjemme. Hvis man ikke er tryg hos sin ene forælder, kan det være svært at sige det eller bede om hjælp til at sige det. Ofte tænker børn: ”Hvad sker der mon med vores familie, hvis jeg fortæller dem hvordan jeg har det?” og ”Vil min mor/far blive endnu mere ked af det, hvis jeg gør sådan?” Det er virkeligt modigt af dig, at du tog beslutningen der var til dit eget bedste. Hvis du ikke har lyst til at være hos din mor lige nu, så er det helt okay.
Ville det være en idé, at du fortæller din mor, at du har skrevet til os? Du kan fortælle hende, at du har været bange for at sige, at du lige nu gerne vil blive hos din far, og ikke vil gøre hende ked af det?
Hvis det er svært for dig at få sagt det til din mor, kan du vise hende dit brev og mit svar? Så kan I måske tale sammen ud fra det?
Jeg håber, at din mor kan se, hvor meget du bekymrer dig om situationen og hvor meget du holder af hende. Det er tydeligt, at du er en rigtig god og omsorgsfuld datter.
Det ER stadig din mor er den voksne af jer to, og det er faktisk hendes opgave at passe på dig og være der for dig. Men måske er der brug for hjælp til at hun kan. Tror du, at du ville kunne snakke med din far om dine følelser også? Det kan være, at han også kan tage en snak med din mor, hvis du synes det er en god idé.
For du har nemlig ret til at give udtryk for såvel dine følelser og dine synspunkter. Du har ret til at blive hørt og respekteret for dine meninger. Du er rigtig god til at sætte ord på hvordan du har det og jeg er slet ikke i tvivl om at du elsker din familie og dine forældre højt. Både din mor og far.
Jeg synes at det er ret ansvarsfuldt og modent af dig at række hånden ud og kontakte BørneTelefonen. Det fortæller mig at du ønsker at være glad og have det godt.
Jeg håber for dig at du finder modet til at få det sagt, efter dette svar. Jeg tror på at du kan, for allerede nu har du taget første skridt ved at skrive til os.
De kærligste hilsner
BørneTelefonen
