Kære pige på 12 år
Mange tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for du skriver herind. For jeg ved at det at skrive ind til brevkassen, har hjulpet mange børn. Jeg håber, at det også vil hjælpe dig at få et råd til, hvad du kan gøre.
Jeg bliver bekymret for dig, når jeg hører, hvordan du har det derhjemme. For det er ret alvorligt, det der sker for dig. Dine forældre må ikke slå dig - det står i loven. Det er på alle måder uacceptabelt og skal stoppes. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp.
Det er også vigtigt, at dine forældre får hjælp. Din mor er rigtig stresset, og derfor glemmer hun nok helt at se på, hvordan I børn har det. Hun har brug for hjælp til både at passe bedre på jer men også på sig selv. Og så har hun brug for hjælp til at stoppe med at slå. Både hun og din stedfar ved godt, at de ikke må slå - men de ved måske ikke, hvad de skal gøre i stedet for. Det har de derfor brug for hjælp til at lære.
Det er kommunen, der hjælper familier som din. Der findes mange forskellige former for hjælp - nogle gange kan en familie få en kontaktperson, som kommer og taler med alle om, hvordan de har det. Og som giver gode råd til, hvordan de voksne behandler børnene. Det kan også være, at man kan få en aflastningsfamilie. Det lyder på dit brev til, at I er 7 børn derhjemme? Det er mange, og dine forældre kunne måske godt bruge lidt hjælp fra nogle andre voksne.
Nogle børn er rigtig bange for, hvad der vil ske, hvis kommunen får at vide, at de bliver slået. Det er bange for, at de så kommer på børnehjem. Det er altså kun, hvis det er meget, meget galt derhjemme, at det sker. De flest familier får en anden slag hjælp. Og mange familier rigtig glade for endelig at få noget hjælp og støtte. Derfor kan det, at du nu siger stop og beder om hjælp, være noget alle i din familie bliver rigtig glade for.
Når man er 12 år kan man god selv kontakte sin kommune. Man kan finde nummeret på kommunens hjemmeside ved at google kommunens navn. Det kan dog være rart at have hjælp fra en anden voksen til at gøre det. Selvom det måske er svært, vil jeg derfor råde dig til at tale med en voksen om, hvordan du har det. Er der mon en lærer eller en anden voksen, som du stoler på, og som du ville have modet til at fortælle, hvad der foregår derhjemme? Din lærer har pligt til at hjælpe dig. Det, der sker i dit hjem, er ikke er noget du skal gå med alene, for når man er i så vanskelig en situation, har man behov for hjælp fra andre. Man kan og skal ikke klare det selv. Du kan fx vise den voksne dit brev og mit svar?
Du er også meget velkommen til at ringe til os. Vi kan faktisk gå med dit til kommunen. Du kan nemlig få det, der hedder en bisidder. Det er en voksen, der kan støtte dig. Prøv at se filmen her om vores bisiddere: https://www.bornetelefonen.dk/bisidder-b%C3%B8rnetelefonen.
Det er rigtig flot, at du har taget første skridt og bedt om hjælp. Jeg håber, jeg har givet dig mod på at tage næste skridt også, så du får talt med en voksen eller så du får ringet herind til os på 116 111 og får bedt om en bisidder.
Jeg sender dig et stort knus og ønsker dig alt det bedste.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
