Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Utroskab

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13
Tak for dit brev. Jeg forstår godt, at det er en svær situation du er i, og jeg synes det er godt, at du nu søger om hjælp til at finde ud af, hvordan du skal komme ud af det pres, du må føle. Du har jo fået en viden om din far, som du nok ikke havde forventet, og nu ved du måske ikke helt, hvad du skal mene om ham..?

Jeg tænker, at det måske også gør dig bekymret i forhold til din mor og dine forældres forhold til hinanden..? Du har læst nogle beskeder, som måske betyder, at din far er utro i forhold til din mor, men du kan ikke helt vide det. Det kan også tænkes, at han "bare" flirter med en anden, men uanset hvad der ligger i det, er det ikke en rar viden at have, når du ikke kan snakke med ham om det. 

Måden du har fået din viden på gør jo nok, at du er endnu mere usikker på, om du vil dele din viden med dine forældre..? Din far tror, at han kan have en hemmelighed for sig selv, og har måske ingen anelse om, at du har set hans facebook og sms..? Nu ved jeg jo ikke, hvor åbne I normalt er i forhold til hinanden hjemme hos dig, og hvordan din far evt. vil reagere hvis / når han finder ud af, at du kender til hans hemmelighed. Men jeg tænker, at det nok er vigtigt for dig at dele den med nogen.

Hvis du føler, at du kan snakke med din far om det, så tænker jeg, at det måske kunne være en ide at fortælle ham, at du altså er kommet til at kigge i hans facebook og sms og derved er blevet bekymret, fordi du har set at han skriver med en kvinde på en måde, som du synes virker upassende og gør dig bekymret..?

Det kan godt være, at han bliver sur, men jeg tænker, at det jo nok også vil gøre indtryk på ham, når du fortæller, at du er bekymret over din viden..? Hvis det er helt udelukket, at du kan gå direkte til din far, så kan du jo enten vælge at tale med din mor eller med en helt anden voksen. Det kunne evt. også være en af dine bedsteforældre, hvis du er tæt på dem - eller et andet familiemedlem, som du føler dig tryg ved..?

Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du vil snakke med en rådgiver om det først, før du går videre med det.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat