Brev

Utilpas derhjemme

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16

Det er meget naturligt, at det kan påvirke hele familien, når der er én i familien, der er syg. Sådan er det både med fysisk og med psykisk sygdom. Det lyder som om, at det fylder meget i din familie og i din hverdag. Det er der selvfølgelig ikke noget mærkeligt i, for det er jo alvorligt. Men jeg kan godt forstå, hvis du sidder tilbage med fornemmelsen af at blive glemt i det hele. Det ved jeg, at der er andre søskende til en syg søster eller bror, der også kender. Det er meget sjældent, at man helt er glemt. Men der kan være behov for, at de voksne bliver mindet om, at det også er vigtigt for dig med frirum og omsorg.

Det lyder som om, at du er en betænksom pige, der gerne vil hjælpe og støtte din søster. Samtidig har du naturligvis også selv brug for, at nogen støtter dig, når du har brug for det. Det er der ikke noget at sige til. Det lyder til, at I i familien har haft det godt sammen, inden din søster blev syg. Det er dejligt at høre, for det betyder, at I har mulighed for at finde tilbage til det gode fællesskab igen. Men måske skal I have noget hjælp til det. 

Når man er pårørende, har man brug for at tale med nogen, om det der er svært. Det kan være familie og venner, men det kan også være nogle professionelle. Du kan læse mere på vores hjemmeside her: https://bornetelefonen.dk/tema/sygdom-familien
Rundt omkring i landet findes der tilbud til unge, der er pårørende til en, der har en psykisk sygdom. Måske kan du tage kontakt til din kommune, der kan vide, hvor i din by du kan få hjælp. Her kan man ofte tale med andre unge, der kender til den situation, som du står i. Du kan også kigge på tilbudene her: http://bp-ungdom.dk/om-bpu/ eller her, hvor du kan chatte: http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/chat.aspx

Som du også så fint beskriver, så har det også stor betydning, i en situation som din, at man har nogle frirum. Så jeg kan godt forstå, at det er svært, at du har ikke det så meget mere med din mor og heller ikke med din kæreste. Kan du mon fortælle din mor, hvordan du har det med, at I ikke længere har jeres fælles hobby? Jeg kan godt høre, at du lige nu er utryg derhjemme. Så hvis det er svært for dig, at tale med dem om det så tænker jeg, at det er vigtigt, at en anden voksen ved, hvordan du har det. Det kan f.eks. være en vejleder eller voksen på din skole, en venindes mor, en anden i din familie eller en ungerådgiver i din kommune. Den voksen kan måske også hjælpe dig med, at finde et nyt frirum som passer til dig. Måske en hobby?

Måske kan du også begynde at tale mere åbent om, hvordan livet som pårørende er for dig. Jeg tænker, at hvis klassen eller veninderne ved, at du har en søster med psykisk sygdom, så vil de godt kunne forstå, at det er svært derhjemme. Det vil give dig mulighed for at være dig selv og vise, hvordan du har det. Ofte er det sådan, at folk bliver glade for at få fortalt, hvad der trykker deres kammerater, for det giver dem mulighed for at kunne være en god ven.  Har du overvejet den mulighed?

Jeg forstår din følelse af, at veninderne ikke kan sætte sig ind i din situation. Det kan de ikke, for de har ikke selv prøvet det. Du kan måske tænke sådan her; vennerne behøver ikke at forstå, hvordan det er at være dig for at støtte dig. Du kan nøjes med at fortælle dem, at du har brug for deres trøst og venskab, uden at du behøver at forklare en hel masse.

Psykisk sygdom er ikke en sygdom, man som familie kan fjerne for personen. Men sygdommen kan stille og roligt, blive lettere at leve med. Det kan tage tid, så I må være tålmodige. I står med en udfordring som familie, som kan være svær. Og jeg tror, at I alle gør jeres bedste. Men det er ikke meningen, at man skal være utryg derhjemme, så det er vigtigt, at du får hjælp til, hvordan du har det, og at du bliver taget alvorligt.

Du spørger, om man kan flytte hjemmefra som 16-årig. Det kan man godt, hvis man som familie bliver enige om det. Men det er en stor forandring og ofte, skal man have kommunen indover. Du kan måske tale med dine forældre om de her tanker. Og ellers kan din kommune hjælpe dig. Du kan søge på "Ungerådgivninge + din by" og finde telefonnummer. Du må gerne være anonym, når du kontakter dem.

Jeg ønsker dig alt det bedste herfra. 

De varmeste hilsner

BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat