Kære pige på 14 år.
Jeg kan forestille mig, at det må være rigtig hårdt hele tiden at skulle prøve at leve op til din mors forventninger og at hun så ikke værdsætter det.
Du skriver, at du ikke har modet til at sige det til din mor. Er der en som kan hjælpe dig med at sige til din mor, at du bliver såret. Så tænker jeg, det vil være en hjælp til at hun kan forstå, at du faktisk har brug for hendes hjælp og støtte. Måske kan du skrive det i et brev til hende, som en anden kan læse op for hendes eller som giver selv giver til hende.
Måske er din mor ikke klar over hvordan hun virker på dig. Det kan være at hun tror, at du kommer til at klare dig bedre, hvis hun presser dig, hvilket jo så ikke er tilfældet, når du bliver ked af det. Derfor tænker jeg, at i et brev har du mulighed for at skrive de ting, som du ønsker skal stoppe og de ting du håber, at hun vil gøre i stedet. Det kan være, at du kan skrive, at du håber på, at hun vil støtte dig når du synes noget er svært, at hun fortæller dig de gode ting, at hun elsker dig og måske også, at der skal laves rimelige aftaler om, hvad du skal stå for derhjemme. Så hun ikke forventer, at du er er på hele tiden - og så du ved, hvornår du har gjort det, I sammen har aftaler om.
Du skriver ikke noget om din far. Er det fordi han slet ikke er inde i billedet, eller er det fordi det med din mor fylder mest lige nu? Måske kan du snakke med din far, eller en anden fra familien om hvordan du har det med din mors kommentarer. Måske kan de hjælpe dig med at få snakket med din mor. Hvis du har nogle søskende, kan det også være du kan snakke med dem og hører om de har det på samme måde, så kan I måske gå sammen og snakke med din mor?
Det kan også være at der er en lærer, pædagog, venindes forældre eller nogle andre du kender der kan hjælpe dig og måske være sammen med dig, når du snakker med din mor.
Hvis du synes at selve samtalen med din mor er skræmmende, så er det en idé at du skriver et brev til hende, ligesom du har skrevet herind. Det kan måske også hjælpe dig til at få tankerne og følelserne lidt under kontrol og se det hele lidt udefra.
I hvert fald synes jeg du skal prøve at få det sagt til din mor på den ene eller anden måde. Hvis du ikke siger det, kommer det nok til at fortsætte som det er nu. Hvis du får sagt det, har din mor en chance for at ændre sin måde at tale til dig på.
Du er velkommen til at ringe eller skrive ind på 116111
Kærlige tanker fra
BørneTelefonen.
