Uretfærdig arrig på mine veninder eller?
Kære brevkasse,
Jeg er nu 15 år og Jeg har, da jeg var lidt yngre (1. klasse – 6. Klasse) ofte blevet slået i bagenden som for at føle afsky, krænkelse og skam (ikke nødvendigvis smerte) efter at have gjort eller sagt noget der fik mine forældre op i det røde felt.
Ellers er jeg blevet klemt hårdt om håndleddet til jeg græd, eller jagtet rundt og så presset op mod en væg hvor jeg fik mine kinder klemt sammen og samtidigt råbt skældsord lige i ansigtet til jeg krøb sammen –
det skete sidste gang da jeg for halvandet år siden kaldte min mor for en ‘so’ efter hun havde slået min lillesøster uretfærdigt (har aldrig kaldt hende noget lignende siden skal det lige siges).
Men mest normalt ville min mor løfte en truende hånd op i luften ikke langt fra mit ansigt til jeg stoppede med at benægte noget hun mente jeg havde gjort. Det samme galdt min 3 år yngre lillesøster.
Volden og aggressionen fandtes førhen hos min far inden mine forældre blev skilt, hvor min mor var den der græd og greb fat i ham og standsede ham og råbte ad ham efter han havde gjort os ondt.
Mine forældre blev skilt da jeg gik i 3. Klasse og derefter har min far holdt sig mere roligt, mens min mor blev mere voldsom og agressiv end min far havde været – hun blev også opdraget med vold fra hendes barndom og foragtede det selv!
Jeg plejede at gå ud og ringe efter min far eller sige at jeg ville anmelde hende for at slå mig og min søster. Men hun svarede at jeg var velkommen til at bo på et børnehjem og at der ville være så afslappende uden mig. –
jeg gik aldrig så langt, og nu har hun fået et ny kæreste og et nyt barn for et år siden så hun er ikke voldelig mere, men meget aggressiv når hun skælder ud og skriger.
Men nu til sagen..
Jeg bliver altid VIRKELIG indebrændt hvis jeg hører hvordan mine gode veninder taler til deres forældre. De taler så respektløst til deres uskyldige forældre, der bare ville dem det bedste!!
Jeg bliver helt stiv og holder mig meget tilbage for ikke at skrige dem i hovedet?! Præcis som min mor behandlede mig hvis jeg ikke “respekterede” hende. -men jeg gjorde kun sådan når hun VIRKELIG var MODBYDELIG.
Jeg kan ikke kende mig selv i den følelse jeg får, når jeg hører deres nedladne sprog til deres forældre, som jeg selv ville ønske at være opvokset med istedet for mine egne (nogle gange) !
– jeg elsker selvfølgelig mine forældre nu hvor volden er ophørt, men før i tiden har jeg ALDRIG sagt til mine forældre at jeg elskede dem.. Det gjorde jeg heller ikke.
Okay men i hvert fald vil jeg meget gerne prøve at finde en forklaring på min modbydelige lyst til at få mine bedste veninder til at føle den smerte jeg måtte føle efter at være respektløs mod mine forældre.
– den her blev meget længere end forventet, det må i meget undskylde. Men jeg håber inderligt at i vil se på mit ønske om at finde en forklaring <3
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.