Ungdom

Kære pige på 14 år,
Tusind tak for din brev, hvor du er god til at forklare, hvordan du går og har det for tiden.Dine forældre er blevet skilt, du og din mor er flyttet, du er kommet i en ny skole, og du har fået mange nye venner og veninder. Jeg kan godt forstå, at du føler dig “stresset” og forvirret, for der er godt nok sket meget omkring dig – både svære ting og gode ting.  Det er simpelthen så godt at læse, at du har fået en masse nye venner og veninder, og jeg kan godt forstå, at du gerne vil være meget sammen med dem. Jeg kan også godt forstå, at du så føler dig “fanget”, sur eller ked af det, når din mor så ikke giver dig lov til at tage til fester med dem.  Jeg tænker, at der kan være flere grunde til, at din mor ikke altid synes, at det er en god idé, at du går til festerne: For det første prøver din mor måske at beskytte dig. Det kan være, hun synes, at det er lidt tidligt at gå til fester, måske hver weekend, hvor der bliver drukket og røget? Måske er hun også nervøs for at sende dig af sted til festerne, fordi hun ikke kender dine nye venner og veninder så godt endnu – og måske kender hun slet ikke deres forældre? I mange klasser gør forældrene det, at de snakker sammen om, hvordan reglerne for festerne skal være. For eksempel kan forældrene i en klasse aftale, at der altid skal være en voksen tilstede, når der er fest. På den måde bliver forældrene lidt tryggere ved at sende deres børn til fest hos hinanden. Tit er det faktisk også rart for de unge, når forældrene har snakket sammen, for så må de unge sådan cirka det samme, og de ved, at der for eksempel altid er en voksen, hvis de får det dårligt eller hvis der er andet, de skal bruge hjælp til. Tror du, at din mor bliver tryggere, hvis hun taler med en af dine veninders forældre? Det kan også være, at det hjælper, hvis din mor snakker med din nye klasselærer. Måske er der allerede nogle “fest-regler” i klassen? Du spørger også til, om du skal fortælle din mor, at du har prøvet at ryge nogle gange, og du skriver, at du ved, at du ikke bliver afhængig. Måske ved du det allerede, men der er et afhængighedsstof i cigaretter, som gør ens krop afhængig af at ryge. Så det dér med at blive afhængig, er desværre ikke altid noget, man sådan lige kan styre med hovedet. Det er derfor, at det kan være noget skidt at begynde at ryge. Det er nok det, din mor også ved. Måske kunne du starte med at tale med hende om, hvorfor hun er så meget imod rygning? Måske kunne du også spørge hende, om hun egentlig selv har prøvet det? Hvis I først har snakket lidt om dét at ryge, bliver det måske lettere at fortælle hende, at du også har prøvet det, men at det ikke er noget, du gør til hverdag?  Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du virker som en omsorgsfuld pige, der ønsker at være ærlig og åben over for sin mor. Du ønsker ikke at være uvenner med hende hele tiden, men det er som om, at I måske ikke altid forstår hinanden. Jeg tænker, at den bedste måde at få det bedre med din mor på er at snakke med hende. Nogle gange kommer man måske hurtigt til at skændes, når man skal snakke om noget, man er uenige om. Kunne I måske prøve at aftale en dag, hvor I prøver at sætte jer ned og tale om tingene uden at blive uvenner? Det kan også være en idé at gå en tur sammen, mens man snakker - så bliver det sommetider nemmere at få talt om det, der kan være svært? Måske savner I begge to at være mere sammen om rare ting og snakke. Måske en tur på café eller andet, som I synes er hyggeligt? Hvis I kan tale sammen uden at skændes, kan det være, at I faktisk kommer til at forstå hinanden, og måske kan I sammen lave nogle regler om, hvad du må? Nogle regler, som I begge to synes er rimelige. Din mor vil også kunne hjælpe dig med at overskue alle de ting, du synes er svære eller gerne vil nå - for eksempel i forhold til dit skolearbejde. Hvis du synes, det er lidt svært at finde ud af, hvordan du lige skal starte samtalen med din mor, kan det være, at du har lyst til at vise hende det brev, du har skrevet til mig, sammen med mit svar. Nogle gange er det lidt lettere at tale ud fra noget, man har skrevet.
Til sidst vil jeg spørge dig, om du mon har snakket med en af dine venner eller veninder om, hvordan du har det? Måske er der andre af dine venner eller veninder, der også har det som om, at de ikke må noget for deres mor og far, og måske føler de sig også lidt presset over alle de ting, de gerne vil nå med vennerne, i skolen og så videre. Du er i hvert fald ikke alene om at have det sådan. Der er mange unge, der kontakter BørneTelefonen med nogle af de samme ting, som du også skriver om. Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg håber, at du får en god snak med din mor. Hvis du har lyst til at tale mere om det, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på nummer 116 111.  De bedste hilsner BørneTelefonen