Brev

Udfordringer derhjemme

Hej

Jeg er en pige på 17 år, der synes alting virker lidt hårdt for tiden.

Specielt på hjemmefronten. Min lillebror på 12 har store udfordringer med at tage i skole og generelt at udføre nogen form for pligter/arbejde. Han er af normal intelligens, har ingen diagnoser eller noget som helst. Der er i princippet intet galt med ham, men han vil ikke i skole, fordi det er ubehageligt deroppe.

Jeg kan godt forstå ham, han har en forfærdelig klasse, og jeg havde personligt heller ikke ville afsted, hvis det var mig. Han har nu fået en anmærkning af kommunen, fordi han på et tidspunkt truede en af lærerne med at begå selvmord. Det er jeg ikke sikker på han ville, men det er noget der skal tages alvorligt stadig.

Jeg tænker meget på, jeg ønsker, han får det bedre, men der er ikke nogen løsning lige nu. Han ser en psykolog allerede, så det er bare tålmodighed.

Det der gør det svært for mig, er at oveni den stress og tristhed jeg føler over hans situation, får jeg nu ingen opmærksomhed fra mine forældre. Jeg får kram, når jeg er ked af det, og der bliver ikke vist omsorg. Jeg har snakket med min mor om det, og hun synes det er selvcentreret at forlange opmærksomhed, når min lillebror har det skidt. Det kan man vel også sige, det er.

Men det har stået på i mange måneder, det med min lillebror. Og det er endnu længere siden, jeg fik omsorg herhjemme.

Jeg bliver trist, frustreret og måske en smule jaloux, når jeg ser mængden af omsorg og opmærksomhed min lillebror får. Min mor siger desuden, jeg skal til at blive lidt voksen. Jeg hjælper ellers med mange huslige pligter, blandt andet aftensmad, lektier for min anden lillebror og rengøring. Min far er stresset og sover derfor rigtig meget.

Jeg prøver mit allerbedste herhjemme og faktisk altid, men jeg føler det bliver værdsat. Jeg ved ikke om der er nogen råd, jeg kan få, men jeg havde brug for at skrive det ned…

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17

Tak for dit rigtigt gode brev her til brevkassen. Du har rigtig mange fine overvejelser og jeg synes, at du er god til at sætte ord på, hvordan du går rundt og har det. Når jeg læser din beskrivelse af din lillebror på 12, er det tydeligt at se, at du er en super storesøster. En søster, der ønsker det allerbedste for ham.

Du har i flere måneder accepteret, at din bror har haft det svært, og at det derfor har været naturligt, at dine forældre har fokuseret mere på ham. Også selvom det har været svært og du i perioder har været trist, frustreret og jaloux. Alle de reaktioner er helt normale.

For alle har behov for at få omsorg og opmærksomhed. Det er noget, vi alle skal bruge for at fungere. Derfor synes jeg bestemt ikke, det er selvcentreret, at du forlanger også at få noget opmærksomhed og omsorg fra dine forældre.

Jeg kan godt forstå, at du har et stort ønske om, at din lillebror snart får det bedre. Heldigvis kan jeg læse i dit brev, at han går til psykolog, så der er voksne inde over for at hjælpe ham. Også selvom det kan føles som om, at der går alt for lang tid, når man som dig og resten af familien står ved siden af. Men som du også selv kommer ind på, tror jeg, det hele handler om, at alle må have tålmodighed.

Ved du, om din lillebror kender til BørneTelefonen? Måske kunne du opfordre ham til at ringe til os på 116 111? Selvom man snakker med en psykolog og får hjælp, kan det nogle gange være rart også at snakke med nogen, der ikke kender en i forvejen.

Selvom du allerede har forsøgt at snakke med dine forældre, om hvordan alt det her påvirker dig, synes jeg, at du bør forsøge at snakke med dem igen. Måske har dine forældre brug for, at nogle andre voksne skal hjælpe dem med at give både dig og dine søskende den omsorg og opmærksomhed, som I alle har brug for?

Måske kunne du overveje at vise dit brev her til brevkassen til dine forældre – evt. sammen med mit svar? Som jeg skrev tidligere, sætter du nemlig på en rigtig fin måde ord på, hvordan du har det.

Du kunne så måske lægge brevet til dem, så de fandt det, på et tidspunkt, hvor du ikke var hjemme? På den måde får din mor og far nemlig muligheden for at snakke sammen om, hvordan de kan reagere på det, du har skrevet om.

Nogle gange kan det også hjælpe at have en person med til en snak, hvis man tænker, at det måske godt kan blive svært at få sagt det, man synes er vigtigt. Måske kunne du overveje at tage en med, når du skal snakke med dine forældre? Det kunne fx være en anden voksen fra familien, du snakker godt med – eller måske en lærer eller lignende, du har tillid til?

Jeg håber, du har kunnet bruge nogle af mine idéer, og at du måske endda har fået lyst til at overveje nogle af dem nærmere. Jeg ønsker i hvert fald dig og din familie alt det bedste fremover. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat