Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ud af skabet

Jeg kom for nyligt ud af skabet som lesbisk.

Min familie er baptister og mange af mine venner er det også inkluderet min bedste ven.
Vi har ofte diskuteret om homosexualitet, han syntes at det er et valg man tager og at homosexuelle kommer til helvede. Han ved det ikke endnu men jeg er bange for at sige det.

Jeg kom ud til min familie, og det har været lort siden da. 

Mine søskende joker med det og min mor blev rigtig sur. Hun sagde at jeg skulle sige til når jeg var kommet til fornuft og hun har ikke været en kærlig mor siden da.

Der er gået 2 uger. Jeg har lyst til at sige at det var en joke. Hvad gør jeg?

Hilsen 14 årig pige

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Det kræver et stort mod at springe ud af skabet, når man som du er 14 år. Jeg kan forestille mig, at det har været en svær beslutning for dig, og at du har gået i lang tid og overvejet det. Flot, at du gjorde det!

Desværre er din familie og bedste ven ikke klar til at lytte til dig og respektere dig. Det lyder som om, at man i det baptisiske miljø har en gammeldags indstilling til seksuelle minoriteter, nemlig at man bare kan vælge at være heteroseksuel, og at det handler om vilje til at vælge det.

Som lesbisk ved du, at det er forkert. Homoseksualitet er ikke et valg, men noget man er, eller ikke er.

Lige nu har du lyst til at sige, at det var en joke. Det kan jeg godt forstå, for det gør ondt at blive gjort til grin og udelukket fra familiens kærlighed. Men jeg tror ikke, du bliver glad, hvis du gør det. Måske bliver din familie glad, men du vil føle, at du svigter dig selv, og du vil nok føle dig lige så ensom og trist, som du er nu.

Jeg tror, du har brug for, at der er nogen, der hjælper dig med at komme videre med din familie. Når der er problemer i en familie, kan det sommetider hjælpe, at der er en person udefra, som snakker med familien.Jeg tænker på, om du måske kunne betro dig til din klasselærer eller en anden lærer, du har tillid til? Måske kunne læreren og du så snakke med din familie om problemet. 

Jeg kan forestille mig, at dine forældre ikke ved så meget om homoseksualitet, og måske kan din lærer berolige dem lidt. 

Mon du kender til LGBT Ungetelefonen? Hvis ikke, tror jeg du kan have glæde af, at kontakte dem. Her kan du komme i kontakt med andre unge, der har prøvet at springe ud af skabet. Rådgiverne, der er ansat, får masser af spørgsmål fra unge, der er i samme situation som dig. De har også nogle intromøder for unge under 18 år, hvor du kan komme med og få råd til, hvad du kan gøre.

I din situation er det rigtig vigtigt, at du får et fællesskab med andre unge. I fællesskabet kan du føle, at du kan være dig selv, og du vil opdage, at I er mange, der kæmper for retten til at være sig selv.

Jeg vil ønske dig held og lykke med det.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat