Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tyveri

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år
Tak for dit brev. Det er næsten som om, man sidder lige ved siden af dig, når du fortæller. Du skriver så levende og personligt.
Jeg får et billede af en pige, som bliver holdt fast i en historie, der engang var, men som ikke er mere – men menneskerne omkring hende holder fast i den gamle historie, mens pigen er i fuld sving med at skrive en ny historie om sig selv.. kan du genkende det? Du har erkendt, at du engang stjal, men for dig lyder det til at være for lang tid siden og at det ikke er en del af dig mere.. hvorimod dine nærmeste holder fast i tanken om, at du kunne finde på at stjæle og dermed beskylder dig til at starte med, når der er noget som mangler.. Det kan jeg godt forstå, at du bliver irriteret over, hvis det er den oplevelse du har.
Du fortæller, at du dengang fik en stor straf og det er et overstået kapitel i dit liv. Det tænker jeg er rigtig vigtigt at få sagt højt til dine forældre og papmor – at det er sådan du tænker om det, og det har du brug for at de støtter op omkring. Vi laver jo alle fejl i løbet af vores liv, som vi må stå til ansvar for. Men samtidig må vi også have en forventning til hinanden om, at vi sammen kigger fremad og ikke hele tiden husker på de gamle fejl. Måske kunne det være en mulighed for dig - at tale med dem om, at de også ind imellem laver fejl og at vi alle har fortjent en chance mere til at vise at vi har forandret os...
Du fortæller, at din mor gerne vil have dig med til en familierådgiver, men du føler ikke der er noget galt, så det giver ikke rigtig mening for dig, at I skal derhen.. er det rigtig forstået? Måske kunne man se det på denne måde i stedet for – at du har en følelse af, at det går godt, hvilket er rigtig rart, men samtidig står du med en mor, som synes der er noget galt.. kunne du måske være lidt nysgerrig på hvad det er din mor oplever som et problem? Kunne det mon være sådan, at det er din mor som har brug for hjælp til at forbedre jeres måde at være sammen? Og egentlig er der vel heller ikke noget i vejen for at gå med til en familierådgiver og fortælle, at du har det godt? Så kan man jo tale om hvad det er, der er godt og hvordan I måske kan få mere af det? Jeg tænker, at du måske kan få noget godt ud af at gå med.. eller hvad tænker du mon, når jeg stiller det sådan op?
Du giver udtryk for, at du i øjeblikket ikke har lyst til at tage op til din far, da du ikke bryder dig så meget om din papmor.. men, at det samtidig skaber et nyt dilemma for dig, fordi du ved at det gør ham ked af det.. gør det mon også dig ked af det...?
 
Hvordan er det for dig, hvis der går lang tid hvor du ikke er sammen med din far? Selvom det kan være rigtig svært at bringe på banen, så tror jeg, at du bliver nødt til at få talt med din far om hvordan du oplever det er, at være hos dem. Måske hvis du kan komme med to eller tre punkter, som du godt kunne tænke dig at I taler om og at I sammen kan finde løsninger på, hvordan det kan blive anderledes.

Måske er det en idé din papmor er med til samtalen, måske er det bedre, at du og din far starter med at tale sammen – det må du mærke efter i maven, hvad du har mest lyst til og hvad der føles bedst for dig.
Det kan føles som et stort ansvar, at det er barnet som skal starte den slags samtaler, men nogle gange så glemmer de voksne at spørge børnene hvordan de har det og så bliver børnene nødt til selv at starte på at fortælle det. Selvfølgelig skal det være rart for dig at komme hos din far og papmor, det håber jeg da også, at de ønsker det skal være, tror du ikke?
Måske kunne du vise din far mit svar til dig, som en start til at tale sammen? Måske kan du selv skrive et brev til ham og fortælle ham, om hvordan du egentlig har det og hvordan du godt kunne tænke dig, at det skulle være.. Det kan også være, at du har det bedre med bare at snakke med ham en dag, hvor du synes at tidspunktet er rigtigt..
Jeg håber, at du har fået lyst til at tale med din far om hvordan I skal være sammen i fremtiden og at det måske ikke behøver at være, så dumt at gå med din mor til familierådgivning. Bare tænk på, at du hverken har eller er noget problem, du går med for at fortælle hvad der er godt i jeres familie – og det vil en familierådgiver også gerne høre!
De bedste ønsker til dig fra BørneBrevkassen
 
 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat