Kære C og L på 10 år
Når jeg læser jeres brev, ser det ud til, at der er flere ting, der bekymrer jer.
Den ene ting er, at I er forvirrede over jeres familie. Efter at jeres forældre er blevet skilt, har I både fået nye voksne i jeres liv og nye søskende. Jeg ved, at mange andre skilsmissebørn også oplever det forvirrende. Både fordi der er mange nye familiemedlemmer at forholde sig til. Og fordi der er forskellige regler i de forskellige hjem. Men måske også fordi, man ikke altid holder så meget af den nye familie, som man synes, man burde. Det kan også være, at man er lidt jaloux på sine søskende, der bor med både sin mor og far? Kan I genkende noget af det?
Hvordan ville det mon være at snakke med jeres forældre om, hvordan det er for jer at være skilsmissebørn? Måske kan de hjælpe, så det ikke bliver ved med at være så forvirrende. Måske ved de slet ikke, at I går og tænker på det.
Det kan også være, at I kender andre børn, hvis forældre også er blevet skilt? De kan fortælle jer, om de også er forvirrede. Og måske også, hvad der har hjulpet dem.
Den anden ting I skriver om i jeres brev, er at jeres venner synes, at det er mærkeligt, at I er bedste venner. Det er faktisk ret normalt, at tvillinger er bedste venner. I har jo ligget i jeres mors mave på samme tid. Og I har haft alle jeres fødselsdage sammen.
Derfor er der noget helt specielt ved tvillinger. Det kan godt være svært for andre at forstå. Og måske er de også lidt misundelige, fordi de ville ønske at de havde en tvillingebror eller søster.
I kan jo prøve at spørge jeres venner, hvad det er, de synes er mærkeligt? Så kan I fortælle dem om, hvor dejligt I synes, det er.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
