Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tur til London?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

 

Kære pige på 14 år,

Det er aldrig rart, at føle forskelsbehandling mellem sig selv og sine søskende. Jeg kan godt forstå, at du får de følelser og tænker, som du gør.
Sådan tror jeg faktisk, at de fleste ville få det i din situation. Så nej, du er ikke selvisk. Dine følelser og tanker er helt normale. 

Jeg synes, at du skal prøve, at tale med din mor igen. Prøv at skriv dine følelser ned, ligesom i brevet her. Det kan hjælpe én rigtig meget, at skrive de ting ned, som man gerne vil sige.
Når man skal tale om noget, der er lidt svært, kan man hurtigt glemme nogle af de vigtige ting. I dit brev her, beskriver du din oplevelse og dine følelser så flot.
Sig til din mor at hun skal lytte til alt det, du gerne vil sige, før end hun siger noget. Jeg tror det er rigtig vigtigt, at hun ved præcis, hvordan du har det med det.
Måske I kan lave en aftale om, at I kan tage en tur til London sammen, på et senere tidspunkt? 

Jeg er sikker på, at din mor ikke tager din lillesøster med til London, for at gøre dig ked af. Som forælder vil man alle sine børn det bedste. Din mor ved, at du er en pligtopfyldende pige, der nok skal klare sig. Og måske hun synes, at din lillesøster trænger til lidt ekstra omsorg og kærlighed lige nu. Derfor er det også vigtigt, at du fortæller hende, hvordan du oplever det.

Du kan jo sige til din mor, at selvom du er pligtopfyldende i skolen og generelt, så vil du altså også elske en alenetur til London med din mor. Det er jo også vigtigt, med noget ros for, at gøre alt det du beskriver.

I brevet nævner du ikke din far, ved ikke om han bor sammen med jer? Hvis han gør, kunne du måske også prøve at tale med ham om dine følelser. Det kan være, at han også kan tale lidt med din mor om det. Du kan måske vise dine forældre dit brev og mit svar?

Jeg synes, du lyder som en rigtig sød og fornuftig pige, så jeg er sikker på, at du og din familie nok skal finde en god løsning.

De bedste hilsner fra 

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat