Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tror min far er psykopat

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 år.

Jeg kan godt forstå, at programmet har fået dig til at tænke.

Du skriver, at du kan genkende mange ting fra programmet. Og du oplever, at din far manipuler og bruger andre mennesker.

Han har også haft et mærkeligt mindgame med din mor. Og du fortæller, at det næsten har ødelagt din mor. Det må føles svært for dig og din familie.

Psykopati er en diagnose. Men det er fagfolk, der stiller diagnoser. Derfor har jeg ikke mulighed for at svare på, om psykopati-diagnosen passer på din far.

Men det vigtigste for dig lige nu er måske også, at du har behov for at reagere på dine oplevelser med din far? Og måske tænke over, hvordan det har påvirket jeres familie? Og sammen med andre tale om, hvad kunne være godt at gøre nu?

For du kan jo genkende nogle træk hos din far – som virker psykopatiske på dig.

Måske kunne du snakke med din mor omkring din bekymring? Du kan fortælle din mor, at du har set det her program. Og du i forbindelse med programmet, er begyndt at tænke de her tanker om din far.

Du kan give din mor eksempler fra programmet og fra de ting, som han har gjort mod din mor.

Er du utryg, når du er sammen med din far? Hvis du er det, er der så mulighed for, at du kan være mere hos din mor? Kan du og din søster måske være noget mere hos hende?

Det virker til, at du har oplevet en del i dit liv, allerede. Har du mon nogen som du kan snakke med om alt det her? En skilsmisse, en syg mor, en far der kan være ubehagelig, en ny “stedmor” og cutting er nogle store og tunge ting.

Hvem har du, som du vil kunne tale med om disse ting? Er der måske også andre i familien, du kan bruge end din mor? Det kan også være, at du har en god lærer?

Måske kan du ikke lige komme i tanker om nogen nu. Så er http://headspace en mulighed.

Headspace er også en god mulighed, hvis du i første omgang bare foretrækker at tale med nogen anonymt om svære ting i familien. De er gode at tale med, og mange unge fortæller godt om dem.

Føler du dig utryg ved at være hos din far? Og oplever du også utryghed ved at være hos din mor, fordi hun virker ‘ødelagt’? Så kan du også ringe og tale med din kommunes anonyme rådgivning.

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning – også for børn og unge. Hvis du ikke har det godt derhjemme, så har du nemlig ret til at få hjælp fra kommunen.

Hvis kommunen skal hjælpe dig, skal du på et tidspunkt fortælle dem, hvem du er. Men til at starte med kan du ringe anonymt og få at vide, hvordan kommunen kan hjælpe dig.

På din kommunes hjemmeside kan du finde et nummer, du kan ringe til.
Har du brug for hjælp til at finde det rigtige telefonnummer, kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111. Så hjælper vi dig.

Jeg håber, at min svar kan hjælpe dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat