Kære pige på 17, snart 18 år.
Tak for dit gode brev. Hvor er det godt, at du skriver til BørneTelefonen, så vi kan hjælpe dig.
Det lyder til, at du har været igennem rigtigt meget i de seneste år. Og som du beskriver din situation derhjemme, så kan jeg godt forstå, at du ikke har det godt.
Du har måtte tage en svær beslutning i en ung alder om ikke at se din far. Du har også måtte bo en periode hos din mormor, og selvom du er tilbage sammen med din mor, så lyder det hele stadigvæk utroligt hårdt.
Det er en svær og uholdbar situation, som du skal have hjælp til at komme ud af.
I Danmark har vi en lovgivning, som siger, at alle børn og unge har ret til at have et trygt hjem med voksne, som passer på dem og sørger for, at de har det godt. Sådan er det desværre ikke hjemme hos dig.
Vores hjem bør være en rar og tryg base, hvor vi føler os elsket og velkommen, og hvor vi kan finde ro og glæde.
Det kan være utroligt stressfyldt og opslidende ikke at have sådan et “fristed”, og som din mormor siger, så kan det være med til, at man bliver “psykisk nedbrudt”.
Derfor er det også så godt, at du skriver herind.
Vi har ofte unge som skriver herind til BørneTelefonen om konflikter med deres forældre og om manglende kontakt.
Flere oplever, ligesom dig, at deres mor eller far råber af dem og taler grimt til dem, uden at der er grund til det, og det skaber en stor utryghed og angst for at være hjemme.
Mange beskriver det svære forhold til deres forældre med en følelse, der kan minde meget om sorg. De skriver om den tristhed og tomhed, det kan give, at føle sig uønsket og uelsket, og om det savn det kan medføre ikke at se sin far eller mor.
Nogle unge føler også, at de nærmest svigter deres forældre ved at stoppe kontakten eller tage afstand fra dem. Man kan godt føle, at man har et ansvar overfor sine forældre og selvom de behandler en på en urimelig måde, så er det svært at slippe den følelse.
Måske kan du genkende nogle af de følelser?
Når jeg skriver om andre unges tanker og spørger indtil dine, så er det fordi jeg “mellem linjerne” i dit brev fornemmer en stor kærlighed og omsorg for din mor.
Er det korrekt fornemmet?
Jeg kender jo ikke til din barndom og unge teenagetid, men jeg tænker på om det mon altid har været svært derhjemme, og hvad som eventuelt har ændret sig?
Jeg tænker også på, hvordan det var derhjemme før din mor fik en ny kæreste, og hvad det har gjort ved dit og din mors forhold til hinanden?
Det er ikke i orden, at du har det sådan her, og det er vigtigt, at du tænker på dig selv, og hvordan du kan få det bedre.
Når du passer på dig selv og gør noget for at ændre på tingene derhjemme, så skaber du også en mulighed for at du og din mor kan få det bedre sammen på sigt.
Det, at skrive herind og bede om hjælp, kræver styrke og mod. Det har du, og det kan du være stolt af.
Du fylder meget snart 18, og jeg vil anbefale dig, at kontakte din kommune hurtigst muligt. Altså inden du bliver 18. Så de kan fortælle dig om den hjælp, du og din mor kan få.
Det lyder til, at du har et godt og varmt forhold til din mormor, og at I taler om tingene derhjemme. Hvor er det dejligt. Hun lyder til at være en god støtte for dig.
Jeg tænker på, om din mormor mon kunne hjælpe dig med at ringe til kommunen?
Indtil du fylder 18 år, har vi også mulighed for at tilbyde dig det, vi kalder en bisidder her fra BørneTelefonen. Det er en voksen som kan hjælpe dig med at kontakte kommunen og evt. tage til et møde med dem.
Du er meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på tlf. 116111. Vi har hjulpet mange unge og vil også meget gerne hjælp dig.
Du skriver også, at du har en kæreste. Jeg tænker på om enten han eller måske hans forældre, kunne støtte op om dig?
Det kan være meget svært at dele sine tanker og følelser med andre. Især når det handler om ens egen familie, men det kan være utroligt befriende og en stor hjælp til at komme videre.
Jeg bliver også nysgerrig på, om du mon går i skole?
Grunden til, at jeg spørger, er, at der på din skole måske er en god lærer eller en vejleder du kunne tale med om situationen derhjemme.
Han eller hun vil have mulighed for at hjælpe dig videre og få lagt en god plan for dig.
Du kan også kontakte Headspace. Det er et anonymt og gratis rådgivningstilbud (telefon, mail, sms, chat og ansigt-til-ansigt) til dig, der er mellem 12-25 år. På hjemmesiden kan du læse mere om tilbuddet.
Ingen problemer er for store eller små. Der er ingen ventetid, og du kan ringe, sende en mail, chatte eller lægge vejen forbi det nærmeste Headspace og få en samtale. Headspace er åbent for alle, også dig der ikke bor i en af de 25 Headspace-byer
Der er altså flere måder, du kan søge hjælp på. Du skal gøre det som føles bedst for dig. Det vigtigste er, at du får det gjort så hurtigt som muligt, da du fylder 18 meget snart. Og det kan på nogle områder gøre det lidt mere besværligt at få hjælp, når du er fyldt 18 år.
Du har allerede taget første skridt ved at skrive til os. Jeg håber, at du finder mod til at bruge et eller flere af mine forslag.
Husk, at du altid er velkommen at kontakte BørneTelefonen igen. Du kan enten ringe eller skrive. Vi er klar til at hjælpe, så godt vi kan.
Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.