Kære ung på 17 år.
Det er ikke nemt at være udfordret med OCD – og med at din mor og dig hele tiden skændes.
Du har nok mere brug for din mors støtte – end at I skændes.
Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du ikke kan være i dig selv, og at du overvejer at gå din vej. Det er en meget almindelig reaktion, når man er udfordret – og ikke har fundet den rette hjælp og støtte til at være i alt det svære….. Og måske heller ikke kan finde håb om, at det nok skal blive godt igen.
Jeg kan høre, at du har prøvet at fortælle det meste – men du fortæller ikke om det, som måske er det sværeste.
Hvorfor mon du ikke kan fortælle det? Måske du tror at din familie ikke vil forstå det? Måske du ikke vil gøre dem ked af det? Måske du ikke tror, at der er nogen, som kan hjælpe?
Ja, hvad mon holder dig tilbage for at fortælle din familie det hele?
Der kan være mange grunde. Dog så tror jeg, at du inderst inde stadig har håbet om at finde en vej ud af det, du ikke magter. Og at det er derfor, at du skriver til os.
Og hvis jeg har ret, så skal du bare vide, at der er hjælp at hente!
Hvis din mor plejer at være en mor, som gerne vil hjælpe dig og passe på dig, så tænker jeg, at det vil være en god ide at tale med hende. Du har fundet modet og ordene til at fortælle os, hvordan du virkeligt har det. Måske du også kan finde modet til at fortælle det til din mor.
Du kan også kontakte Psykiatrifonden. De taler også med børn og unge. Og de kender til OCD og hvordan man bedst kan leve med de udfordringer, som OCD giver. Du kan ringe ind på tlf. 3925 2525 og tale med dem. Du kan også chatte og bruge deres brevkasse.
Se her:Bedre Psykiatri Ungdom
Du er også velkommen til at ringe til os på 116 111 eller skrive på vores chat. Så kan vi få mere af vide om netop din OCD. Så kan vi sammen finde ud af, hvilke muligheder, du har for at få hjælp.
Vi kan tale om din OCD, det at du ikke kan være i dig selv, det at du har lyst til at gå din vej og at du hele tiden skændes med din mor.
Jeg syntes det er så flot, at du har indset, at det ikke kan blive ved på den måde, som det er lige nu. Og du har indset, at du har brug for hjælp. Da det ofte er det første skridt. Der er hjælp at hente. Faktisk er det din ret at få hjælp, så du kan være tryg og have det godt.
Kærlig hilsen Børnetelefonen.