Kære pige
Hvor er det godt, at det lykkedes dig at skrive et brev til os. Nogle gange er det at dele sine tanker med andre det første skridt til at skabe en forandring. Jeg håber, at du også føler, det er sådan for dig.
Det må ikke være rart at skændes så meget, at du går og føler dig så trist, at du får lyst til at stikke af fra det hele. Jeg ved fra samtaler med andre børn (og også fra samtaler med voksne), at nogle gange så kommer man til at skændes så meget i familien, at man ikke husker at vise, hvor meget man betyder for hinanden... Er det mon også sådan, det sker hos jer?
Du er 12 år og i en alder, hvor man kan begynde at føle dig lidt mere moden, og hvor man siger og gør tingene anderledes, end man ellers har gjort. Man udvikler sig fra at være barn til at blive ung, hvilket for mange betyder, at de begynder at have det lidt svært med forældrene, fordi der sker så store forandringer. Det kan være svært for forældrene at forstå den forandring, og så bliver man nogle gange uvenner. Sådan tror jeg, at det er for mange, er det også det, der sker hos jer?
Jeg tror, at hvis man fortæller sine forældre, hvordan man har det med alle de skænderier, så vil de også tænker over det næste gang, det er ved at gå galt. Jeg kunne derfor godt tænke mig at bede dig fortælle dine forældre, hvordan du har det, eller måske kan du vise dem dette brev, hvad tænker du om det?
Når du skriver, at du for det meste sidder alene i skolegården, så kan jeg ikke læse, om det er fordi de andre ikke vil være sammen med dig, eller om det er fordi du har været mest sammen med din ven, og du derfor ikke har været vant til at være sammen med de andre i din klasse... Uanset hvad grunden er, så er det ofte svært at finde vej ind i en gruppe, når man føler sig alene, og så får jeg tanken, at du har brug for nogen til at hjælpe dig ind i kammeratskabsgruppen. Har du mon talt med din lærer om, at du sidder så meget alene? Hvis ikke du allerede har gjort det, så vil mit råd til dig være at tale med en lærer. Som regel er det nemlig sådan, at når man fortæller voksne, hvordan man har det, så vil de gøre rigtig meget for at hjælpe en med at skabe en positiv forandring. Vil det mon være en mulig løsning for dig?
Jeg håber, mit svar til dig er hjælpsomt, og ellers synes jeg, du skal kontakte BørneTelefonen på tlf.116 111 eller på chatten. Der sidder også nogle dygtige rådgivere, som gerne vil tale mere med dig og måske har nogle flere eller andre bud på, hvordan du kan få hjælp.
Kærlig hilsen til dig fra BørneBrevkassen
