Brev

Transkønnet

Hej Bb

Jeg er født som pige, men det har jeg aldrig følt mig som. Jeg ved 100% at jeg er en dreng oppe I hovedet, og det er Kun min krop som ikke passer.

Lige siden jeg var 8, har jeg klædt mig som en dreng, og I dag har jeg næsten kun herretøj.

Det er meget svært for mig I tiden, da jeg har lyst til at springe ud, men min families kan ikke acceptere det…

De bliver ved med at købe dametøj til mig, som jeg smider ind Bagerst I skabet, og de ved jeg ikke vil gå I det.

De siger tit til mig at piger ikke skal gå I drengetøj, hvilket gør mig rigtig ked af det, fordi jeg jo er en Dreng.

Egentlig burde de vide det, og det gør de vel reelt også, men de vil bare ikke acceptere mig som jeg er.

De tvinger mig til at være sammen med piger, når jeg meget hellere vil finde nogle drengevenner, som jeg kan spille FIFA med.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg er så forvirret og ked af det, fordi jeg ikke kan forstå at de ikke bare kan acceptere at jeg altså er deres søn.

Hilsen ftm (female to male)

15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Ftm,

Hold da op, det lyder som en stor udfordring at stå alene med. Men hvor er det bare sejt, at du selv kan mærke, hvem du er. Og at du forsøger at udleve det bedst muligt.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil springe ud. Og jeg tænker, at du er nødt til at snakke med din familie om, hvordan du har det. Hvad det gør ved dig, når de presser på med pigetøj og pigevenner. Som du selv skriver, så bør de acceptere og respektere dig, som du er.

Nu kender jeg jo ikke din familie. Men for nogle kan det være svært at forholde sig til, at deres børn er "anderledes". Måske forstår de ikke helt, hvad det betyder, at du føler dig som en dreng. Det kan måske tage lidt tid, før de helt forstår det. Men jeg håber inderligt, at de kan vænne sig til det og acceptere dig, som du er. Du har jo brug for deres støtte og accept.

Jeg synes, at du skal få fortalt dine forældre, hvordan du har det, og hvad det betyder for dig. Men måske skal du have nogen til at hjælpe dig med dette? Jeg tænker, at det kan være en støtte og tryghed for dig, at have en anden voksen at tale med om det. Én der eventuelt kan hjælpe dig med at sige det.

Har du mon en lærer eller pædagog, som du har tillid til, og som du føler, at du kan tale med? Måske en anden fra din familie? Det er også en mulighed, at tale med en vejleder på din skole, som kan hjælpe dig med at beskrive for dine forældre, hvad det har af betydning, når man har det som dig. Det er ikke fordi, at der er noget galt med dig. Men fordi at du bærer på noget stort og svært, som du lige pt. er ret alene med.

Jeg håber, at du kan finde støtte og styrke hos din familie, så du kan leve som dreng og spille FIFA med drengevennerne. Ja, så du kan være dig! Måske dine venner også kan støtte dig i det her?

Du har også mulighed for at kontakte LGBT Ungdom, hvor de bl.a. taler med og rådgiver unge, der ligesom dig har en anden kønsidentitet, end det biologiske køn de er født med. Du kan læse mere om dem her: http://lgbtungdom.dk/

Alt det bedste til dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen