Træt af social kontrol og overbeskyttende forældre
Jeg er en pige på 17, der efter at have afsluttet niende klasse, bemærkede at mine forældre begyndte at kontrollere mit sociale liv meget.
Hvad jeg kalder social kontrol, kalder de det at “beskytte” mig, hvilket jeg synes er en meget mærkelig måde at “beskytte” på.
De kontrollere nærmest kun mig og ikke min søster, da min omgangskreds består af stortset danskere uden en etnisk baggrund.
I skolen klarer jeg mig godt, men skal på gymnasiet efter tiende og jeg frygter at det her “social kontrol” kommer til at fylde alt for meget i hovedet, hvilket kan forhindre mig at opnå de høje resultater, som jeg så gerne vil op på. Fordi jeg simpelhen ikke vil kunne fokusere.
Desuden er jeg også rigtig bange for at de vil gifte mig væk, så jeg måske ikke når at færdiggøre en videregående uddannelse (vil gerne studere jura. Det tager mange år).
Det er utrolig frustrerende at tænke på, da jeg af natur aldrig har været spor religiøs, men har hverken drukket eller spist svinekød, men jeg betragter ikke mig selv som troende muslim.
En af min forælder har endda gået i skole i DK, mens tankegangen passer mere til den mentalitet de fleste mænd har i mellemøstiske lande.
I vores familie tænker de meget sådan at når kvinden bliver gift, får hun al den frihed hun ønsker, og først der vil de stoppe med at kontrollere mig socialt.
Jeg synes det er vanvittigt, da jeg mener at en kvinde ikke bør være afhængig af hverken “sine brødre”, far eller “sin mand”.
Jeg mener at en kvinde bør være selvstændig og træffe egne beslutninger og ikke at en forælder træffer beslutningerne for dig, hvilket mine gør.
Mit spørgsmål: Har jeg mulighed for at flytte hjemmefra, hvor kommunen kan gå ind og hjælpe økonomisk? Da mine forældre selvfølgelig aldrig vil tillade mig at flytte hjemmefra. Udebeboende SU? Ungdomsbolig?
"alene" hør andres fortællinger
Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.
