Træt af at bo derhjemme
Hej jeg er en pige på 15 år
Jeg skriver fordi jeg er blevet træt af at bo hjemme. Jeg har næsten i hele lit liv boet i det hus jeg bor i nu. Jeg bor med begge mine forældre, som begge to elsker mig.
Da jeg var lille tænkte jeg ikke over hvordan der så ud, men med årene kan jeg bare mærke at det går mig på at der altid er så rodet og beskidt. Jeg bliver mega stresset og irriteret af at gå rundt i min families rod. Jeg sørger altid selv for at rydde op efter mig selv, og det simpelthen for meget at de aldrig tager interativ til at rydde alt deres rod op.
Ikke nok med det så er vores hus gammet og urenoveret, ud over køkkenet. Vi skulle have haft renoveret badeværelset for snart 2 år siden, men det står stadig bare halv renoveret.
Jeg har spurgt min forælde før om de ikke ville være søde og rydde op efter sig. Det gør mig ked af det at spørge dem, fordi jeg føler det ikke er barnets ansvar at bede sine forældre at rydde op. De ved godt jeg finder det ubehageligt når der er rodet og beskidt, og de siger altid ”det er godt du siger det”, men de gør alligvel aldrig noget ved det. Jeg er ved at blive sindsyg af det. Det er også en af grundene til jeg altid bare sidder på mit værelse, og ikke er andre steder i huset.
Lige nu går jeg på efterskole, og det er simpelthen så afstressende for mig at være der, og jeg elsker det, men hver gang jeg så kommer hjem kan jeg bare få ødelagt mit humør fordi der roder overalt.
Jeg føler ikk det er et særlig normalt problem, for ingen af mine venner giver udtryk for at være pinlige over at have venner med hjemme. Det kan jeg også godt forstå når de allesammen bor i pæne huse, hvor forældrene rydder op.
Jeg føler mig virkelig svigtet, når jeg allerede har sagt det til dem. Jeg gider virkelig ikke bo hjemme indtil de har lært at holde et hus. Jeg har ingen familie i nærheden så der ville ikke kunne være et alternativ at bo hos nogle af dem.
Tak på forhånd:)
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.