Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tager hende fra mig!!

Hej!

MIn mor har lige fået en ny kæreste, han er rigtig sød og flink. Han har selv to børn og de er også søde… Men min mors kæreste er begyndt at tage min mor fra mig. Jeg kan slet ikke genkende min mor, da hun har været så meget sammen med ham..

MIn mor vil også hellere være sammen med ham end mig, den anden dag da jeg skulle i bad, ville hun tage over til ham. Og hun plejer ALDRIG at lade mig være alene når jeg er i bad..?! Jeg sagde at hun da aldrig plejede at ville gå hvis jeg var i bad, jeg kunne jo falde eller noget.. Men hun svarede bare at hun skulle jo bare over til ham, og der ikke skete noget jeg var jo blevet så stor at jeg selv kunne klare mig..

Og hun lytter heller aldrig mere til hvad jeg siger, da hun altid står med mobilen i hånden, og skriver med ham.. HLÆLP MIG!!!D:

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Jeg er glad for, at du har skrevet ind til os, for jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når du føler, at din mors nye kæreste tager hende fra dig.

Nogen gange er det sådan, når man er helt nyforelsket, at man slet ikke kan få nok af den anden. Man har bare lyst til at være sammen med den, man er forelsket i hele tiden og glemmer måske lidt at se på de andre vigtige ting i sit liv. Jeg tænker lidt, at det måske er det, der er sket for din mor...

Har du mon prøvet at fortælle din mor, at du faktisk er glad for, at hun har fået en sød kæreste, men at du føler, at hun lidt glemmer dig, og at det gør dig rigtig ked af det? Nogen gange siger man, at ”kærlighed gør blind”, så måske er din mor slet ikke klar over de ting hun gør, som gør dig ked af det...

Hvis du synes, det er svært at skulle sige til hende, kan du jo vise hende det brev, du har skrevet ind til os, eller skrive et andet brev til hende, hvor du fortæller hende, hvad det er der gør dig ked af det, og hvad du godt kunne tænke dig, at hun gjorde i stedet. Måske kunne I for eksempel lave en aftale om, at I ind imellem bare var jer to, der hyggede sammen, uden kæresten og telefon? Tror du, at det kunne være en idé..?

De bedste hilsner

BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat