Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

TÆSK, kamp men ka ikke mer!

Kære brevkasse.

Jeg hedder….

jeg har de sidste to år mødtes med en helt fantastisk pige i parken. Jeg ville normalt ikke mødes der men hjemme hos mig eller hende.
Jeg er kristen hun er Muslim.. vi elsker hinanden og føler vi er skabt til at forblive sammen til den dag ingen er her mer…

dog har hendes bror og hans venner fundet mig med hende flere gange.
Jeg er blevet truet mange mange gange. Er blevet slået en gang. Hendes bror er 22 venner 20. Jeg gir ikke op om jeg sku skære min højre arm af så gør jeg det!

Vi har dog prøvet meget jeg og hende.

Mine forældre er cool nok med jeg vil have hende som kæreste.

Jeg gik i samme klasse som hende.. jeg blev desværre smidt ud efter jeg brokkede og svinet min lære til. Jeg er nu på en ny skole og alt går godt.

Pigen her er ikke den typiske muslimske pige.. hun går meget åbent nederdel og t shirt. Hendes familie har og måske drikker lidt engang i mellem. Ja hendes far har prøvet at fejre jul en gang…

Alligevel siger de NEJ og tror ikke engang vi må være venner for hendes familie.. deres familie kender ikke til mig overhovedet.

Jeg har flere gange foreslået at hun ku komme hjem til mig men har aldrig inviteret hende… jeg er bange for at hendes bror og hans venner finder ud af det. Jeg er bange for at mødes med hende:(

Hvad sys i jeg ska gøre? Her i ferien lyver og sagde jeg ska mødes med min veninde i parken men i virkeligheden er det mig.

Hun har fået nej til at må have en kæreste osv. Hvilket er Super mærkeligt specielt når man tænker på hendes tøj stil og forældrene og broren der os har drukket flere gange og går i byen osv.

Jeg er desperat efter svar fra alle. Om du så er 7år så svar mig!!

Kh dreng på 16

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

 

Kære dreng på 16

 

Hvor er det dejligt, at du har fundet en pige som du er glad for. Det er ærgerligt, at det så skal være besværligt for jer to at kunne være sammen. 

I har mødtes i en park igennem to år og du skriver I har prøvet meget sammen. I er blevet ”opdaget” og du er blevet truet af hendes bror og hans venner og faktisk også blevet slået. Du skal selvfølgelig ikke finde dig i at blive slået og du skal huske på at vold kan og skal meldes til politiet. Ved godt du vil give din højre arm for hende, men tænker ikke det er den rigtige måde og slet ikke OK.  

Hun og hendes familie er muslimer, men lyder ikke til de er stærkt troende, da de f.eks. prøvet at drikke alkohol og holdt jul. Men de tillader ikke at hun må have en kæreste, måske det også gælder hvis kæresten var muslim? Så har det måske ikke så meget at gøre med, at du er kristen. Men måske hjælper det hellere ikke på situationen. 

Du har overvejet at invitere hende hjem til dig, så hun f.eks. kan møde dine forældre. Det synes jeg er en god idé, så det synes jeg du skal gøre snart. Dine forældre ved jo også godt hvad jeres historie er og måske I alle sammen kunne få en hyggelig aften. Har du overvejet om dine forældre skulle tage kontakt til hendes forældre og tale med dem om situationen eller måske involvere din gamle klasselærer, som kender til hende og hendes forældre? Kunne der være en mulighed for at få fortalt jeres historie og at I er meget glade for hinanden på den måde? Måske hendes forældre vil være mere åbne overfor andre voksne end jer, som de måske ser på som børn. 

En anden mulighed kunne være at kontakte EtniskUng som er en anonym rådgivning for etniske minoriteter og de har også god erfaring med at rådgive i sådanne situationer - www.EtniskUng.dk F.eks. kunne hun ringe derind ellers kan du og forklare situationen, måske I her kan få flere konkrete forslag til, hvad I kan gøre for at kunne have mulighed for at være sammen på en mere fri måde. 

Jeg håber det bedste for jeres kærlighed. 

De varmeste hilsner 

BørneTelefonen 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat