Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sygdom, er hårdt for mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det har krævet tid og mod at skrive brevet. Men jeg er rigtig glad for, at du valgte at gøre det.

Jeg tænker på, hvorfor du mon er bange for, at dine forældre skal opdage hvordan du har det. Du skriver, at du egentlig ikke tror, at dine forældre kan gøre noget ved, hvordan du har det, og måske er det derfor...? På en måde kan jeg godt forstå, at du har det sådan - sådan er der nemlig mange andre børn og unge, der har det. Men samtidig ved jeg, at det rigtig tit hjælper at snakke med nogen om problemerne - så føler man sig ikke så alene med dem. Og nogle gange kan de voksne sætte nogle ting i gang, som gør, at man får det bedre ovre i klassen, eller i forhold til sin familie. Måske kunne det være rart for dig at få snakket om, at begge dine brødre er flyttet, og at det måske er hårdt ikke længere at have kontakten med den ene af dem. Jeg kan i hvert fald forestille mig, at du savner dem...? Og måske er der mulighed for, at du kan have mere kontakt med dem, end dine forældre har...?

Du skriver, at du synes tvandsindlæggelse ville være en dum idé, og jeg kan berolige dig med, at det heller ikke vil være det, man vil foreslå for at hjælpe dig. Der findes heldigvis mange måder at få det bedre på, og det er sjældent, at man behøver blive indlagt, selv om man har det rigtig dårligt og kæmper med måske både stress, depression og selvmordstanker. Ofte kan det hjælpe at snakke med nogen, der ved noget om den slags. Det kan f.eks. være en læge, psykolog eller psykiater. Dine forældre kan hjælpe dig i kontakt med sådan nogen. Det er en god idé at starte ud med at bestille en tid hos sin egen læge, hvor man snakker om, hvordan man har det. Så vil lægen hjælpe én videre. Det er også lægen, du kan få tjekket hørelsen eller få en tid hos en ørelæge, som er specialist.

Nogle gange kan det også hjælpe i sig selv, at de voksne omkring én ved, hvordan man har det. Hvis dine forældre og dine lærere ved, at du har det skidt, kan de være opmærksomme på dig og måske blive bedre til at spørge, hvordan du har det, og om de kan gøre noget for, at du får det bedre i hverdagen - f.eks. den dag, da du sad i frikvarteret alene og hørte musik. Kunne det mon være noget, du kunne prøve af...?

Du skriver, at du føler, at du er begyndt at ødelægge dit liv, men at det føles som det eneste rigtige at gøre. Sådan kan man godt få det, når livet er rigtig hårdt - så kan man næsten opgive tanken om at få det bedre... Heldigvis er du opmærksom på, at det ikke er godt for dig f.eks. at holde sig vågen til klokken 2-3 om natten, når du skal op klokken 7. Jeg tror og håber, at i takt med, at du får talt med nogle voksne om, hvordan du har det, vil du også få mere lyst til at gøre noget godt for dig selv - eller bede andre om hjælp til at gøre det. Måske kan du tage en snak med din far om, hvorfor du holder dig vågen. Det kan også være, at du kan få ham til at passe på din telefon henover natten, så du er forhindret i at ligge og høre musik på telefonen til klokken 2-3?

Det lyder også som om, at det med vennerne fylder noget for dig, og det kan jeg virkelig godt forstå. Der er ikke nogen af drengene i klassen, du har lyst til at være sammen med, og pigerne har ikke samlet mod nok til at snakke med, selv om du egentlig gerne vil.  Det er en god idé at fortælle din klasselærer, hvordan du har det, så din klasselærer kan være med til at sørge for, at du er en del af fællesskabet der. Det er rigtig vigtigt, at man har det godt med at gå i skole, og det er de voksnes ansvar at hjælpe med det.

Måske er der også nogle fællesskaber uden for klassen, som du kan opsøge? Det kan være til sport, musik eller en anden ting, du kan gå til i fritiden. Er der mon nogle af de ting, som dem i klassen går til, som du også kunne tænke dig at være en del af eller nogle andre ting, som du er interesseret i? 

Du fortæller, at du har overvejet selvmord, og at du har været ved at gøre det, men heldigvis stoppede dig selv inden. Hvor er jeg bare glad for, at du stoppede dig selv! Det fortæller mig, at du har styrken til at komme ovenpå og blive glad for dit liv. Men det er klart, at den styrke kan man ikke blive ved med at have, når man går alene med problemerne, så derfor vil det være rigtig godt, hvis du får andre med i kampen mod både depressionen, stressen og selvmordstankerne. Det er ikke en kamp, man kan eller skal kæmpe alene, og det ved du heldigvis godt, for du skriver, at du er nødt til at gøre noget snart. Hvor er det bare sejt, at du har sådan en indstilling!

Hvis det er svært at få fortalt nogle voksne, hvordan du har det, synes jeg, at du skal vise dem dit brev, hvor du så fint fortæller, hvad du går og kæmper med. Det er i virkeligheden ikke så vigtigt, hvem af de voksne, du starter med at fortælle det til, når bare du får fortalt det hurtigst muligt. Det kan også være en af dine bedsteforældre eller en ven af familien, som du taler med. Selv om det kan være svært at få fortalt sådan nogle ting, er det tit også en kæmpe lettelse at få sagt højt.

Jeg ønsker dig virkelig det bedste, og håber, at du vil ringe til os på telefonnummer 116111, hvis du får lyst til en snak. Vi vil rigtig gerne være der for dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat