Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Syg bror, og forældre der skal skilles

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,Tak for dit brev! Du beskriver på en meget god måde, hvordan det er at være dig og det der er sket hjemme hos jer på det seneste. Du lyder nu til at være en meget tålmodig bror og søn, som heldigvis, nu er blevet opmærksom på, hvordan du selv har det. Det er rigtig godt, at du kan mærke og se, at det er ved at være for meget for dig, især nu, hvor dine forældres skilsmisse gør, at de kun er hjemme i en uge. Så jeg kan godt forstå, at du er frustreret og er ved at miste tålmodigheden. Det ser jeg som et udtryk for, at nu kan og skal du ikke sættes til side, og bære det store ansvar der lægges på dine skuldre.  Det er ikke en nem situation med en tvillingebror, der har OCD, og forældre der skal skilles. Jeg synes du beskriver rigtig godt hvordan du har det i din familie, og har en god fonemmelse for hvornår dine grænser bliver overskredet.  Du fortæller, at du lever med en bror, der har OCD, og som heldigvis er i behandling - en gang om ugen. Men det virker til, at det ikke hjælper nok, så det fylder alligevel fylder rigtig meget i hverdagen. Det er ikke rart  og slet ikke i orden, at du føler dig utryg sammen med ham, især ikke når han er agressiv. Man har ret til at være tryg, og det er dine forældres ansvar at du er det. Hvad mon dine forældre siger eller gør, når din bror truer og er aggressiv overfor dig? Hjælper de dig - jer med at komme ud af konflikten? Har I talt sammen om det? Eller måske har psykiatrien hjulpet med strategier for at håndtere konflikter og dæmpe OCD adfærden for din bror? Ellers vil det være en ting, som dine forældre kan spørge om hjælp til i psykiatrien.

Jeg ved, at der er mulighed for pårørende (fx du og dine forældre) får støtte og vejledning i forhold til  børn/søskende med OCD. Mon dine forældre ved det? Jeg ved, at der bør være støtte at få i psykiatrien eller i OCD-foreningen.dk . Der er kurser for familier med børn/unge med OCD, som har handler om konflikthåndtering, plads til familiens andre børn og andre emner, som er vigtige og hjælpsomt. Vil det være en idé, for jer at undersøge nærmere? 
Jeg kan forstå, at det er dig, der er sammen med ham hele tiden/bor sammen med ham, mens dine forældre kun er sammen med jer en uge ad gangen. Det er klart at det påvirker dig og f.eks er sværere at koncentrere sig til om at lave lektier. Eller svært at tage venner med hjem, hvis din bror er aggressiv. Mon dine forældre er opmærksomme på de ting, for det er jo afgørende for om du fagligt og socialt kan følge med i skolen og trives? Måske har skolen bemærket det omkring lektierne? Mon der er en lærer, der har talt med dig? Eller har dine forældre talt med skolen om, hvordan det er med skilsmisse og din bror, og den måde de påvirker dig? Det tænker jeg, er en del af dine forældres ansvar, så du ikke står med det alene. Måske kan dine forældre eller en af dem, ringe til skolen eller din lærer, og fortælle om det?Jeg synes det er meget vigtigt, at du får snakket sammen med nogle voksne om det her. Både for at de skal vide hvordan du har det – så du også bliver set, og får den plads du skal have, men også så man kan snakke om, man måske kunne gøre tingene på en anden måde. Mon der er en lærer på din skole, som du tænker vil være rar at tale med? Det kan også være en skole psykolog, ikke fordi der er noget galt med dig, men fordi der er mange ting omkring dig, som gør det svært for dig at have det helt godt. Vil det være en mulighed for dig, at tale med en lærer - tale med din lærer om at få en snak med en skole psykolog? Har du prøvet at snakke med dine forældre? Jeg synes de skal vide hvordan du har det. Det er slet ikke usædvanligt, at når et barn i en familie er sygt, kan de andre velfungerende børn nemt blive overset af forældrene, fordi de netop fungerer så godt. Jeg kunne forestille mig, at der i løbet af ugen var meget fokus på din bror i forhold til dig – er det mon sådan det er?Jeg vil foreslå, at du fortalte dem, hvad du fortæller mig i dette brev. Det kan du måske gøre ved at sige at sige til dem, at du gerne ville snakke med dem begge samtidigt, uden din bror, og spørge hvornår I ville kunne gøre det? Så I kan sidde og tale sammen uforstyrret. Det kan være et andet sted end hjemme, måske på det tidspunkt, hvor din bror er i behandling. Mon du kan fortælle dine forældre, at det er vigtigt, at I får talt sammen? Hvis det bliver muligt, så kan det være hjælpsomt, at du har skrevet de ting ned, som du gerne vil snakke om og det du håber og ønsker, at de vil hjælpe dig med og tage ansvar for. Sommetider kan det være svært at huske det hele, når man sidder og snakker og især at finde mulige løsninger og aftale, hvem der gør hvad - altså hvem der tager ansvar for, at der gøres noget, så det bliver bedre. Jeg tænker, at det kan være en hjælp, især nu, hvor dine forældre kun bor en uge i huset ad gangen. Mon det vil en måde, hvor du kan snakke med dine forældre og få det bedre? Dit brev hertil og mit svar, kan måske også være starten på jeres snak? Ville der være en mulighed for, at du kom ud af hjemmet I løbet af ugen eller lave andre arrangementer, så du ikke bor sammen med din bror hele tiden, når han har det så skidt, som han har det? Mon det er muligt, at du er mere hos dine venner og laver lektier der, indtil dine forældre får gjort mere derhjemme, så du er tryg ved at være der? Vil det være muligt, at du bor hos dine forældre på skift - altså i deres lejligheder, når de er der eller bare følger med en af dine forældre til huset og deres lejlighed? Fordi I er to brødre, kan I jo godt have forskellige måder at bo og være sammen. Jeg tænker, at det vil være en måde, hvor du også får fri og ro fra utrygheden med din bror, indtil dine forældre og i børn, har fundet ud af, hvordan det bliver mere fast fremover. Er det noget, du overhovedet har lyst til? Er der noget du selv har tænkt på, man kunne gøre, eller kommer i tanker om? Jeg håber samtalen med dine forældre kommer til at gå godt. Men hvis du ikke føler dig hørt, eller ikke kan komme videre med det, synes jeg du skal tænke på at fortælle det til en anden voksen du har tillid til. Det kunne være f.eks et andet familiemedlem (en moster, onkel, faster bedsteforælder...), en lærer , en sportstræner, eller hvem du tænker der ville være god at snakke med.

Jeg håber, at jeg i mit har vist dig, at jeg godt kan forstå, at det du mærker og ser, kun er rimeligt, at der kommer hjælp til. Jeg håber også, at mit svar har givet dig idéer til, hvad du kan gøre og hvor der er mere hjælp at få - og dine forældre bør være meget mere tydelige som ansvarlige forældre. De skal jo passe på begge deres børn. Derfor vil det være stærkt, at I sammen kan finde de bedste muligheder for jer som familie.  Du er altid meget velkommen at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116111 og snakker videre om både hvordan du har det – det kan nemlig være rigtig rart at komem af med sine frustrationer – men også I forhold til at prøve at hjælpe dig videre i din situation. Hvis du synes, at det er lettere at skrive, så er chatten også et godt medie at gøre brug af.   Jeg ønsker dig alt det bedste. Held og lykke.

Kærlig hilsen BørneTelefonen 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat