Hej pige på 16 år
Tusind tak for dit brev, hvor du fortæller om, at det kan være rigtig svært for dig at være derhjemme.
Jeg fornemmer, at dette virkelig er noget, der fylder hos dig, og derfor er det så sejt, at du har taget dig mod til at skrive herind til os. Du mærker, at der er noget som ikke er, som det skal være og du handler på det. Det er rigtig flot!
Du skriver i dit brev, at du ikke kan overskue de næste to år derhjemme. Faktisk har du allerede tænkt over, hvorfor det kan være sådan og du fortæller også, at det er fordi der ikke rigtig sker noget. Men alligevel, så føler du, at du ikke har så meget fri, fordi der er mange projekter derhjemme?
Grunden til jeg skriver dette, er fordi jeg tænker, at det netop er fordi der sker lidt for meget derhjemme?
Du kan måske have svært ved at føle, at du kan slappe af, og du mærker måske også en dårlig samvittighed, når du ikke har lyst til at hjælpe til, med de projekter der er i gang. Jeg ved ikke om det er sådan du har det, men måske du kan genkende følelsen?
Når man vokser op på en gård, så følger der tit mange forpligtelser med. Ens forældre har måske travlt, og det kan være svært at “holde fri”, fordi ens forældre på en måde bor sammen med deres arbejde. Det er måske også sådan det er hjemme hos jer?
I dit brev giver du udtryk for, at du ønsker at holde lidt mere fri. Jeg kommer til at tænke på, om du på en måde kan holde fri andre steder end derhjemme?
Det kan være, at du har en god ven eller veninde, som du kan slappe helt af sammen med. Eller det kan være, at du har en fritidsinteresse, hvor du kan fordybe dig eller føle, at du holder lidt fri?
Du spørger om, hvordan du bedst kan komme igennem de næste to år, inden du fylder 18. To år kan virke som enorm lang tid, og jeg kan godt forstå, at du føler dig frustreret og måske en smule magtesløs?
Jeg får lyst til at fortælle dig lidt om dine rettigheder. Der er sådan, at alle børn og unge har ret til fritid og hvile. Det betyder, at du har ret til at se dine venner og slappe af, når din krop har brug for det. Men det betyder ikke at du kan slippe for at hjælpe til, da dine forældre i sidste ende har ansvaret for at passe på dig og derfor også kan bestemme om du fx har pligter. Du kan læse mere her.
Dog skal dine forældre lytte til dig og behandle dig med respekt. Det betyder, at de skal lytte, hvis du fortælle dem, hvordan du har det. Det er ikke sikkert, at de er enige i alt og måske slipper du heller ikke for alle projekterne, men måske I sammen kan finde en løsning, der passer godt til dig og jeres familie.
Jeg tænkte på, om du mon ville have lyst til at snakke med din mor eller far omkring dette?
Jeg ved fra mange andre unge, at det ofte hjælper dem, hvis de har mod til at tage en snak med deres forældre. Og du har allerede vist et stort mod, ved at skrive herind til os.
Inde på vores hjemmeside, er der en guide til hvordan man kan komme igang med at fortælle noget, man synes er svært. Jeg har linket til den her: Fortæl noget svært
Jeg håber mit brev kan hjælpe dig til, hvordan du kan komme igennem de næste to år. Det kan være du er kommet på en god idé til en fritidsinteresse, eller at du måske har fået lyst til at tale med en voksen omkring det?
Har du flere spørgsmål eller andet du har brug for hjælp til, er du også altid velkommen til at ringe ind til os på 116111.
Jeg ønsker dig alt det bedste!
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
