Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Svært der hjemme

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årige pige

Det lyder godt nok ikke som om, det er særlig rart hjemme hos dig. Derfor tænker jeg også at det er ekstra sejt, at du kan finde overskud til at skrive til brevkassen og spørge om hjælp.

Det er virkelig en god egenskab, at kunne række ud og fortælle en anden om de problemer du har.

Det er det første skridt mod at du kan få det bedre.

Du skriver, at din far og din lillesøster tit er voldelige. Det lyder bestemt ikke godt.

Jeg kan da virkelig godt forstå, hvis du føler dig utryg og er bange. Dét skal der helt sikkert gøres noget ved, for sådan skal det ikke være.

Jeg kan ikke vide om din søster har ADHD. For at finde ud af det, skal der professionelle psykologer til.

Jeg ved det jo ikke, men når din far er voldelig over for dig, og din lillesøster ser det. Så kan det være, at hun tænker, at det er sådan man gør, hvis man bliver vred.

Jeg ved i hvert fald, at børn kigger meget på, hvad deres forældre gør. Fordi de jo ved, at det er forældrene, som skal lære dem, hvordan man fx skal opføre sig. Hvad tænker du mon om det, kunne det hænge sådan sammen?

Lige meget hvad, viser du, at du kan mærke, hvad der er rigtigt og forkert. Det er rigtig godt. For du har helt ret, når du mærker, at det ikke er i orden, at du bliver udsat for vold derhjemme.

Faktisk er det sådan, at det er dine forældres ansvar at passe på dig og sørge for, at du får omsorg og bliver beskyttet. Men det lyder bestemt ikke til at det sker i øjeblikket. Er det mon rigtig forstået?

Du har ret til at blive beskyttet mod vold, og derfor skal du have hjælp af en voksen, som kan tale med din far.

Måske er der en lærer på din skole, som du har tillid til? Min erfaring er, at lærere er gode at snakke med. Både fordi de er vant til at snakke med børn om deres problemer – men også fordi de ved en masse om børns rettigheder, og hvor du ellers kan få hjælp.

Måske det kunne være en mulighed for dig?

Du kan fx sige til din lærer, at der er noget du gerne vil tale med ham/hende om. Så vil din lærer finde et godt tidspunkt, hvor I kan snakke.

Du kan måske fortælle, at din far og din lillesøster er voldelige. Jeg tænker også, at det kan være en god idé, hvis du kan fortælle, hvad det er de gør. Altså at du bliver slået og sparket.

Nu ved jeg det jo ikke, men mon det er sådan at du kommer hjemme hos din veninde? Jeg spørger fordi det måske kunne være en idé at fortælle din venindes forældre, hvad du oplever.

Hvis det er, kan de måske hjælpe dig med at tage kontakt til en sagsbehandler på kommunen. Det er sådan at alle har en person på kommunen, som kan hjælpe når man fx har problemer derhjemme. Kunne det mon være en mulighed for dig?

Ellers synes jeg, du skal ringe til vores bisiddere. Det er søde voksne, som kan hjælpe dig med at snakke med kommunen. Vores bisiddere har hjulpet rigtig mange andre børn, som har haft det svært derhjemme.

Du kan mødes med en bisidder, lige hvor du har lyst. Dine forældre behøver ikke vide noget om det. Du kan ringe til bisidderne på 35 55 55 59 (tast 2) og få en snak. Du kan også se en video og læse lidt mere om dem her: Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår og Har du brug for en bisidder lige nu?

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig lidt på vej. Hvis du får brug for mere hjælp, skal du endelig skrive igen. Du kan også sms’, chatte eller ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Du har vist stort mod og handlekraft ved at skrive. Jeg er ret sikker på, at det kan hjælpe dig til at tale med en voksen, så du og din familie kan få hjælp til at få det bedre.

Jeg sender dig mange varme tanker.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat